12. maj 2016

Nyt forskningsprojekt skal undersøge verdens internetter

kommunikation

Internettets globale udbredelse betyder ikke, som mange ellers tror, at vi anvender teknologien på samme måde over hele verden. Politiske og kulturelle forskelle spiller en stor rolle for, hvordan folk bruger de nye kommunikationsplatforme i forskellige dele af verden, og nu giver en stor bevilling fra Carlsbergfondet for første gang medieforskere mulighed for at kortlægge og sammenligne almindelige borgeres brug af internettet så forskellige steder som Kina, Europa og USA.

- Der er en udbredt forestilling om, at internettet er en helt entydig størrelse, som folk i forskellige politiske og kulturelle kontekster bruger på samme måde. Men de globale politiske og kulturelle forskelligheder, som vi i alle andre sammenhænge tillægger stor betydning, har selvfølgelig også betydning for adfærden på nettet og for vores mediebrug. Og det er netop den adfærd, som vi med vores forskningsprojekt skal undersøge. Man kan sige, at vi i en vis forstand sætter internettet i flertal og dokumenterer flere internetter, forklarer professor Klaus Bruhn Jensen, der skal lede projektet, som går under navnet PIN – The Peoples’ Internet.

Projektet, der netop har modtaget en bevilling på 11 millioner kroner fra Carlsbergfondet, skal over de næste fire år undersøge internetbrugen i Europa, Kina og USA på primært to måder: gennem kvalitative studier af kinesisk, europæisk og amerikansk hverdagsliv og gennem en række store kvantitative spørgeskemaundersøgelser, som skal vise, hvordan borgerne bruger nettet, sociale medier og de traditionelle massemedier i de respektive geografiske områder.

- Endelig har vi også et big data-element i projektet, som handler om at opsamle og analysere data, som viser, hvordan folk søger og kommunikerer på nettet i Kina, USA og Europa. Det vil gøre det muligt for os at sammenholde den adfærd, som folk rapporterer i spørgeskemaundersøgelserne, med, hvad der rent faktisk sker ude på nettet. Vi kan dermed eftertjekke vores egne resultater ved hjælp af de enorme mængder søge- og kommunikationsdata, som brugerne efterlader på nettet.

Viden i stedet for bekymring

Mange er bekymrede over, hvad internettet og de sociale medier gør ved samfundet og kommunikationen mennesker imellem. Men som Klaus Bruhn Jensen og hans kollega Rasmus Helles tidligere har dokumenteret med større undersøgelser af mediebrugen i Danmark og Europa, er udviklingen ikke så entydig, som mange tror.

- Eksempelvis er et traditionelt massemedium som tv’et jo blevet dømt ude adskillige gange, og mange er bekymrede over, at alle sidder og streamer deres eget indhold på nettet, og at vi er holdt op med at tale sammen, fordi vi ikke har nogen fælles medier længere. Vores undersøgelser har vist, at det langtfra er tilfældet. Der er i det hele taget meget bekymring over medieudviklingen og internettet. Vi vil meget gerne bidrage med viden om, hvad folk rent faktisk gør – denne gang på et globalt plan – så vi kan diskutere udviklingen på et oplyst grundlag, siger Klaus Bruhn Jensen.

Et af de aspekter, som PIN blandt andet skal bidrage med ny viden om, er, hvilken rolle henholdsvis markedet, staten og civilsamfundet spiller i forhold til internettet og medierne.

- I Kina er internettet og medierne fx omfattet af statslig regulering i et helt andet omfang end i Europa og USA, hvor kommercielle spillere til gengæld har en meget stor indflydelse. Levner de store politiske og kommercielle interesser plads til, at almindelige borgere – civilsamfundet – kan få glæde af de muligheder, som internettet tilbyder? Understøtter internettet almindelige borgeres aktiviteter? Spørger Klaus Bruhn Jensen og løfter dermed sløret for nogle af de spørgsmål, PIN kommer til at beskæftige sig med.

Forskningsprojektet The Peoples’ Internet – Market, state, and civil society in China, Europe, and the United States skydes i gang til efteråret med en konference på Københavns Universitet, som netop skal involvere civilsamfund, politikere og erhvervsliv, så forskerne kan få input til de kommende fire års undersøgelser.

Projektet løber frem til 2019.

Kontakt

Professor Klaus Bruhn Jensen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 29 25 86 51
Mail: kbj@hum.ku.dk

Emner