Deadline-vært søger konfrontationen i sine interview

Tobias Boelt Larsen, cand.mag. i sprogpsykologi, har lavet en detaljeret analyse af interaktionen mellem Martin Krasnik og tre af hans interviewpersoner; Lars Hedegaard, Per Stig Møller og Morten Messerschmidt. Baseret på bl.a. analyser af sproglige strukturer i interviewene, er hans konklusion den, at Martin Krasnik søger konfrontationen i sine interview.

- Min undersøgelse viser, at der ligger mere end ideologi bag, hvordan man ser Krasnik som journalist. Man kan rent menneskeligt synes, at han er en helt eller en idiot, og man kan være påvirket af enten kritikken eller heltedyrkelsen af ham, men som min undersøgelse viser, er der er nogle rent sprogligt praktiske ting, der er problematiske ved måden, han interviewer på, siger Tobias Boelt Larsen og fortsætter:

- Med sin interviewstil bryder Krasnik med gængse opfattelse af, hvordan en nyhedsvært skal agere, og dermed kommer han til at fremstå som en, der søger konfrontation frem for interaktion.

Antager enighed selvom interviewgæsten er uenig

Tobias Boelt Larsens undersøgelse tager udgangspunkt i den såkaldte konversationsanalyse, og han viser bl.a., hvor stor betydning præsuppositioner – dvs. de forudsætninger, vi har for at kunne forstå en samtale, og som vores sprog ikke kan fungere uden – har for interviewpersonernes mulighed for at besvare spørgsmålene.

- Krasnik udformer sine spørgsmål på en måde, så det forudsættes, at interviewpersonen er enig med ham i nogle præmisser, som de to ofte slet ikke er enige i – hvilket gør det lettere for Krasnik at gå videre med konfronterende spørgsmål, forklarer Tobias Boelt Larsen. Om grunden til, at han fokuserer på Martin Krasnik i sin analyse, siger han:

- Jeg har tidligere i min uddannelse brugt Krasnik til at belyse nogle problemstillinger i nyhedsinterview, for han er en interessant interviewer på den måde, at han sætter alt, hvad vi almindeligvis forbinder med journalistens rolle, på spidsen. Dette giver en unik indsigt i rammerne for et interview. Krasnik har haft momentum og været meget i vælten, så det var oplagt at tage fat i ham. Der er også en ideologisk dybde i det, der har gjort det interessant. For det er sådan, at når han griller nogen, man godt kan lide, synes man, at han er uprofessionel – og omvendt: når han går efter en, man er politisk uenig med, så er han en helt, mener han.

Samtaler med en vinder og en taber

I 2014 blev Krasnik kåret til ’Årets meningsdanner’, og ved overrækkelsen sagde han bl.a., at kåringen burde ’være en opsang til politikerne’, og at ’danskerne er trætte af en fersk offentlig debat’. Tobias Boelt Larsen mener, at hans undersøgelse siger noget om Krasnik og andre journalister som meningsdannere.

- Der er opstået det, som nogen kalder en ny kritisk journalistik og andre kalder respektløst. Vi har været vant til, at der i dansk journalistik har været en dvaleperiode, hvor vi mere har set mikrofonholdere end kritiske journalister, men måske er vi inde i en overgangsperiode. Vi er ikke så vant til den hårde stil herhjemme, hvor det ud over Krasnik primært er Clement Kjærsgaard, der også skaber debat med sin stil, og som også kan irritere folk grænseløst, fordi han ikke lader sine gæster tale ud og virker som om, at hans egen agenda er vigtigst. Men vi kender ’hardtalk-stilen’ fra udlandet, hvor det er journalisten, der bestemmer, hvordan gæsten kommer til at fremstå. Det giver nogle meget magtfulde medier, og det gør tanken om den 4. statsmagt meget tydelig, siger Tobias Boelt Larsen og understreger, at selvom Krasnik er genstand for hans analyse, så er den ikke et angreb på ham.

- Mit projekt er ikke at gøre hans mission til et problem, for det er en spændende måde at lave journalistik på. Men det har nogle konsekvenser for budskabet. Krasnik kommer ud i en game-frame-situation, hvor det kommer til at handle om indbyrdes skænderier, og hvem der har vundet – og det fjerner fokus fra substansen. Krasnik og gæst bliver identificeret som to mennesker, der hver især har en agenda i stedet for som interviewer og gæst, siger han og fortsætter:

- Jeg synes også indimellem, at Krasnik kan være fantastisk, og han synes sikkert selv, at han får mere ud af at stille sine spørgsmål på den måde, han gør. Men min undersøgelse viser, at det ikke altid er nok. En pointe i konversationsanalysen er, at vi udfylder nogle roller i samtalesituationer, og hvis det, Krasnik gør i sine debatter, gør ham mindre genkendelig som journalist og mere genkendelig som en, der søger konfrontationen, vil det være svært at få folk til at tro på ham som journalist – og det gør ham mindre troværdig. Den måde, han er journalist på, spænder med andre ord potentielt ben for det budskab, han gerne vil have igennem.