18. januar 2016

Rusland sætter Sovjetunionens forbrydelser på skoleskemaet

russiske helgener

Den russisk-ortodokse kirke og den russiske stat har hidtil haft diametralt modsatte fortolkninger af sovjettiden. Men nu er de begyndt at nærme sig hinanden, og det officielle Rusland viser tegn på at ville anerkende sit ansvar for forbrydelser begået af Sovjetunionen, viser ny ph.d.-afhandling af Karin Hyldal Christensen

Tilintetgørelsen af den russisk-ortodokse kirke var et erklæret mål for den sovjetiske stat. Under Stalins Store Terror 1937-38 slog staten mere end 100.000 russisk-ortodokse præster ihjel. Derfor har den ortodokse kirke siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 aktivt erindret de sovjetiske forfølgelser, æret ofrene og helgenkåret 1776 af dem.

I august 2015 kvitterede premierminister Medvedev med en ny handlingsplan, der skal sætte de sovjetiske forfølgelser på skoleskemaet og på museum. Den russiske stat kan kun indtage en ledende global rolle, hvis den ihukommer de millioner af sovjetiske borgere, som staten forfulgte, forklarede Medvedev.

Uofficielt kompromis mellem kirke og stat

- Jeg konkluderer i min afhandling, at der er en sammenhæng mellem kirkens opblødning af sin fordømmelse af sovjettiden og statens anerkendelse af sit ansvar for erindringen af sovjettidens forfølgelser, fortæller Karin Hyldal Christensen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”The Making of the New Martyrs of Russia”, som undersøger tilblivelsen af 1776 nye martyrer fra sovjettiden. Hun fortsætter:

- Den russiske stat og kirke har knap 25 år efter Sovjetunionens sammenbrud indgået et uofficielt kompromis. Patriark Kirill har for at komme Medvedev i møde i en russisk identitetsdeklaration fra slutningen af 2014 anerkendt, at Sovjetunionen var andet og mere end blodig tvangskollektivisering og Gulag. Den russiske revolution var drevet af en stræben efter retfærdighed, og Sovjetunionen var præget af solidaritet, udtalte patriarken.

Hvis den russiske stat sætter handling bag sin plan, vil det officielle Rusland ifølge Karin Hyldal Christensen omsider kunne se sin komplekse historie i øjnene.