Sagaerne om de danske vikingers bedrifter udkommer nu på moderne dansk
’Oldtidssagaerne’ hedder en af de ældste islandske sagagrupper, som fortæller kulørte historier fra vikingetidens Danmark og Norden, dengang der var konger, skjoldmøer, jætter og nordiske guder til. 13 af dem er aldrig blevet oversat til dansk, fordi de blev betragtet som dårlig smag, så de fleste danskere kender kun enkelte af dem. Det bliver der rådet bod på nu, hvor samtlige 29 sagaer bliver oversat til et mundret og moderne dansk og i deres fulde længde. De to første bind udkommer 27. april.
Det er ikke sagaerne om Danmarks konger under vikingetiden, som vi danskere stifter bekendtskab med i løbet af vores skoletid. Det er i stedet sagaer som Njals Saga og Egils Saga, som handler om islændingenes egne forfædre og deres gerninger på Island – de såkaldte islændingesagaer. Det er der ifølge lektor og oversætter Annette Lassen også god grund til, for det er stor litteratur, men hun synes ikke desto mindre, det er lidt paradoksalt, at vi ikke beskæftiger os mere med de sagaer, som handler om vores egen fortid:
Den såkaldte Hauksbok fra år 1300. Håndskriftet indeholder bl.a historien om Ragnar Lodbrogs sønner.
- De islandske sagaskrivere interesserede sig nemlig ikke kun for Island eller øens umiddelbare fortid: I nogle af de tidligste sagaer, som er nedskrevet i 1100- og 1200-tallet – dem, som vi i dag kalder oldtidssagaerne – berettede skribenterne om danske sagn- og vikingekonger i tiden, før de norske vikinger bosatte sig på Island, og før kristendommen blev indført i Norden. Og flere af dem foregår jo rent faktisk i Danmark, fx i Lejre, fortæller Annette Lassen, som onsdag den 27. april præsenterer de første to af i alt otte bind af de nye oversættelser, Oldtidsagaerne, ved en reception på Det Kongelige Bibliotek.
Eventyr, sex og vold solgte ikke billetter i 1800-tallet
Fortællingerne i Oldtidssagaerne om blandt andre sagnkongerne Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand og Rolf Krake har haft stor betydning for dansk kulturhistorie og har formentlig også nogle autentiske rødder i den allerældste danske historie. Men det ligefremme sprog og passager med vold, sex og eventyrlige elementer gjorde sagaerne upopulære på parnasset i 1800-tallet, hvor oversætterne fandt dem for vulgære, og mange er derfor aldrig blevet oversat eller kun oversat ganske få gange.
- Oldtidssagaerne er hæsblæsende og humoristiske og afholder sig i modsætning til de senere sagaer om islændingene ikke fra udpenslede erotiske scener. Og persongalleriet er mildest talt farverigt: Ud over vikinger og nordiske guder vrimler det med møkonger, skjoldmøer, bersærker, jætter og trolde, som udfører magiske bedrifter, siger Annette Lassen og fortsætter:
- Heldigvis har vores smag ændret sig siden 1800-tallet, og jeg er overbevist om, at mange vil finde historierne stærkt underholdende og vedkommende i dag, hvor vi dyrker det fantastiske på en helt anden måde både i film, tv-serier og bøger.
Populærkulturen har taget sagaerne til sig
Store og populære værker som Ringenes Herre og Game of Thrones indeholder elementer, som tydeligvis er hentet fra sagaernes univers. Og i den populære HBO-serie Vikings, som snart går ind i sin 5. sæson, har de taget skridtet fuldt ud og bygget serien op omkring sagnkongen Ragnar Lodbrog:
- Historierne om Ragnar Lodbrog – eller Lothbrok, som de kalder ham i tv-serien – finder vi i Ragnar Lodbrogs Saga og Totten om Ragnars sønner, som begge er med i det første bind af de nye Oldtidssaga-oversættelser. I Vikings har de selvfølgelig taget sig en del friheder; blandt andet regerer Ragnar over en by med det overraskende navn Kattegat, hvor han i sagaen stammer fra Lejre. Men mange elementer er hentet direkte fra sagaerne, og serien ville være helt utænkelig uden sagaforlæggene og historierne i Saxos Danmarkshistorie. Der er en stor tilfredsstillelse i, at vi nu kan præsentere sagaerne om Ragnar Lodbrog og de andre vikingehelte i et tidssvarende sprog, så nye generationer kan få glæde af at læse de fantastiske historier, slutter Annette Lassen.
Kontakt
Lektor Annette Lassen
Nordisk Forskningsinstitut
Københavns Universitet
Mobil: 24 96 08 64
Mail: annlass@hum.ku.dk
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Lektor Annette Lassen
Nordisk Forskningsinstitut
Københavns Universitet
Mobil: 24 96 08 64
Mail: annlass@hum.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Reception 27. april
Oldtidssagaerne består af i alt 8 bind, som udkommer på Gyldendal, 2 bind om året, fra 2016-2019. Den 27. april præsenterer Annette Lassen de to første bind af Oldtidssagaerne ved en reception på Det Kongelige Bibliotek, hvor også oversætterne, litterær konsulent Merete Pryds Helle og kunstneren Peter Brandes, som har illustreret sagaerne med nye træsnit i farver, deltager.
Oversættergruppen består, ud over Annette Lassen, af Erik Skyum-Nielsen, Kim Lembek, Rolf Stavnem og Peter Springborg.
Om de islandske sagaer
Alle sagaerne er overleveret i islandske håndskrifter, som opbevares på Island, i Københavns Universitets Arnamagnæanske Samling og på det Kongelige Bibliotek i København. Enkelte fragmenter er fra 1200-tallet, men ellers er håndskrifterne fra 1300-tallet og senere.
Der findes en række forskellige sagatyper, hvor islændingesagaerne er nogle af de mest berømte. De er fra 1200- og 1300-tallet og handler om de slægter, som bosatte sig på Island, dvs. sagaskrivernes forfædre. Mest kendt i Danmark er sagaerne om Njal, Egil og Gunløg. I 2014 udkom den første komplette oversættelse af Islændingesagaerne, som Annette Lassen også stod bag sammen fjorten oversættere.
Oldtidssagaerne, som er en af de ældste sagatyper, kan underopdeles i tre grupper: eventyrsagaer, vikingesagaer og heltesagaer. De har hentet inspiration i historisk og fiktivt materiale fra vikingetiden, folkevandringstiden og i europæisk middelalderlitteratur og foregår i perioden omkring 700-1000, som hovedregel før Island blev bosat af norske vikinger.
Læs mere om de forskellige sagatyper