13. april 2016

Københavns Universitet indleder samarbejde med Irans kulturinstitut

arkæologi

Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og Irans Institut for Kulturarv og Turisme har netop underskrevet en aftale, som vil gøre det muligt for iranske og danske forskere at samarbejde om en række kulturarvsprojekter. Arkæologer fra begge lande skyder snart samarbejdet i gang med et storstilet forskningsprojekt, som skal kortlægge overgangen fra jæger-samler-samfund til landbrug i Iran.

Danske arkæologer, antropologer og historikere har en lang og stolt forskningstradition i Iran, men i slutningen af 1970’erne stoppede de danske forskeres engagement i landet. Takket være den samarbejdsaftale, der netop er indgået mellem Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og Irans Institut for Kulturarv og Turisme, kan arkæologerne Peder Mortensen og Tobias Richter snart tage de første spadestik til et stort arkæologisk projekt, som skal undersøge Irans tidligste agerbrugssamfund.
Professor Seyyed Beheshti fra Irans Institut for Kulturarv og Turisme udtaler:

Foto: Københavns Universitet

Dr Abdolhamid Alizadeh, Razi Universitet, institutleder Ingolf Thuesen og professor Seyyed Beheshti, Irans Kulturinstitut

- Det har i en længere periode ikke været muligt at samarbejde med Københavns Universitet, som vi tidligere lavede meget vellykkede projekter sammen med. Derfor er det en stor glæde, at vi nu kan genoptage samarbejdsrelationen med et så spændende arkæologisk projekt. Vi håber, at vi i fremtiden kan etablere lignende samarbejder inden for mange forskellige forskningsfelter.

- Forsknings- og kulturarvssamarbejde mellem Danmark og andre lande, såsom Iran, yder et vigtigt bidrag til at skabe større forståelse mellem samfund. På trods af deres beskedne størrelse spiller fag som nærorientalsk arkæologi og persisk en afgørende rolle, når det drejer sig om at skabe kontakter mellem forskere og studerende på tværs af grænser og kulturer. Vi glæder os til at diskutere mulighederne for flere samarbejder med vores iranske kolleger, supplerer institutleder Ingolf Thuesen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Gamle udgravninger undersøges med ny teknologi

Overgangen fra jæger-samler- til landbrugssamfund er en af de største omvæltninger i menneskets historie; de første store civilisationer, der opstod i Mellemøsten for omkring 7.000 år siden, ville ikke have været mulige uden en stabil fødevareproduktion. Overgangen skete dog ikke fra den ene dag til den anden. Det var en lang proces, der strakte sig over tusindvis af år og over store geografiske områder. Et af de områder er Zagrosbjergene i det vestlige Iran, hvor jæger-samlere i perioden 13.500 år f.Kr. til 6.500 f.Kr. gradvis begyndte at leve mere bofast og dyrke afgrøder.

- Den fremherskende teori er, at landbruget opstod og bredte sig fra Levanten – dvs. lande som Syrien, Israel og Libanon ved Middelhavets østlige kyster. Men det handler efter vores opfattelse lige så meget om, at det især er Levanten, der er blevet undersøgt grundigt gennem mange år. Længere østpå i Zagrosbjergene i Iran er der flere områder, som er mindst lige så interessante i forhold til at forstå overgangen fra en jæger-samlerkultur til en landbrugskultur, siger arkæolog Tobias Richter fra Københavns Universitet.

C.L. Davids Fond og Samling har doneret 20 millioner kroner til de arkæologiske undersøgelser i Zagrosbjergene, som Peder Mortensen og Tobias Richter håber, at de snart kan begynde sammen med deres iranske kolleger. Med den generøse donation vil de kunne færdiggøre arbejde, som kun blev påbegyndt for 40 år siden:

- Vi vil gerne skabe et mere deltaljeret billede af kronologien i de kulturelle, klimatiske og landskabelige omvæltninger, som området gennemgik på nogle tusinde år. Den teknologiske udvikling inden for arkæologien er gået stærkt de sidste 40 år, og vi kan nu lave langt mere præcise dateringer og analyser af det materiale, vi finder under arbejdet, fx menneske- og dyreknogler, men også planterester. Desuden er det nu muligt at analysere genstandes kemiske sammensætning og dermed også, hvor de kommer fra. På den måde kan vi få et præcist billede af jæger-samlernes beboelsesmønstre og mobilitet, forklarer Tobias Richter.

Dansk-iransk samarbejde og udveksling

Ud over de forskningsmæssige gevinster ved projektet åbner det også op for et samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og Iran, som af mange forskellige grunde ikke har kunnet samarbejde i mange år.
Projektet betyder blandt andet, at danske arkæologistuderende og yngre forskere kan komme til Iran og arbejde, og der vil blive sat penge af til stipendier til iranske studerende, som får mulighed for at studere på Københavns Universitet.

Emner