Atatürks radikale reformer

Kemal Atatürk

Det var i årene 1922-1928, at Kemal Atatürks reformprojekt inkilap grundlæggende forandrede det tyrkiske samfund. I de fleste historiebøger bliver den voldsomme og radikale reformproces set som et nødvendigt opgør med religiøse traditionalister, men ifølge ph.d.-stipendiat og historiker Abdullah Simsek fra Københavns Universitet er det et meget forenklet billede.

- Den radikale og kompromisløse metode, der kendetegnede Atatürks inkilap, var mere et udtryk for den omorganisering af magten, som fandt sted umiddelbart efter afslutningen på Uafhængighedskrigen i 1922, end det var udtryk for en kamp mellem vestlige reformkræfter og reaktionære muslimer. Atatürk brugte inkilaps anti-reaktionære dagsorden til at legitimere sit regime og samtidig undertrykke sine politiske modstandere, forklarer Abdullah Simsek og fortsætter:

- De mennesker, der var i opposition til reformerne, blev tvunget til tavshed, i nogle tilfælde endda med voldelige midler. Og den undertrykkelse af modstand har betydet, at reformerne i store dele af Tyrkiet ikke har haft den ønskede virkning.

Reformerne gravede grøfter mellem by og land 

Reformprocessen var altså effektiv som magtpolitisk middel for Atatürk og hans tilhængere, men den radikale metode fremmedgjorde store dele af befolkningen og gjorde det svært at implementere reformerne i praksis.

- Inkilap var primært et fænomen, som var rettet mod eliten i storbyerne. Landbefolkningen var meget skeptisk over for reformerne og tyede til passiv modstand, og inkilap gravede dermed grøfterne mellem by og land dybere, end de var i forvejen, politisk, kulturelt og ideologisk. Og de grøfter er stadig synlige i det tyrkiske samfund, slutter Abdullah Simsek.

Forsvar

Det offentlige forsvar for Abdullah Simseks ph.d.-afhandling I modernitetens navn. Atatürks reformprojekt, 1922-1932 finder sted fredag 17. september 2010 kl. 14.00 i lokale 22.0.11 på Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120, 2300 København S. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis.

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på SAXO-Instituttet, Njalsgade 76, 2300 København S.