Det der er ikke en god historie

Hvorfor bliver nogen begivenheder til nyheder i aviserne, mens andre ikke gør? Journalisterne forklarer ofte selv, at det er de såkaldte nyhedskriterier – væsentlighed, aktualitet, sensation og identifikation og konflikt – der er afgørende for deres valg og fravalg af historier i redaktionslokalerne. Men kommunikationsforsker Gitte Gravengaard viser med sin forskning, at nyhedskriterierne ikke er tilstrækkelige til at forklare, hvorfor en historie ender i avisen.

”Det er ikke en nyhed”, ”Der er ikke noget i den”, ”Det er ikke en god historie.” Sådan lyder det hver dag rundt omkring i redaktionslokalerne på de danske dagblade, når journalisterne skal prioritere mellem ideerne til historier til morgendagens avis. Men hvilke mekanismer og processer ligger der egentlig bag alle de valg og fravalg af nyhedshistorier?

Det har Gitte Gravengaard, der forsker i journalistik og kommunikation ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, kortlagt i et forskningsprojekt, hvor hun fokuserede på indlandsreaktionerne på de tre store danske dagblade Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Og hun konkluderer, at de nyhedskriterier, som de fleste journalister giver som begrundelse for deres valg og fravalg af historier i deres daglige arbejde, slet ikke giver en dækkende beskrivelse af den redaktionelle udvælgelsesproces.

Komplicerede nyhedsfaktorer

- En ide til en historie kan sagtens opfylde alle de traditionelle nyhedskriterier, men samtidig ikke være i nærheden af at blive valgt til på redaktionsmødet. Det betyder, at der også er andre faktorer, som er med til at bestemme, hvilke historier vi kan læse i aviserne, og det er bl.a. de faktorer, jeg har kortlagt i min undersøgelse, fortæller Gitte Gravengaard.
Gitte Gravengaard oplister i alt syv faktorer, som hun efter sit studium af indlandsredaktionernes arbejde ser som udslagsgivende, når journalisterne vælger mellem ideer til historier:

1. Ide-igangsætteren – hvad giver journalisten ideen til historien?
2. Hændelsen – egenskaber ved den hændelse, ideen vedrører
3. Journalisten – journalistens interesse og engagement i en given ide
4. Avisen som organisation – produktionsvilkår- og krav, arbejdets organisering
5. Andre medier – hvilke historier andre medier har skrevet eller ikke skrevet
6. Læserne – hvad journalisterne forventer vil interessere og vedrøre læserne
7. Kilden – fx om disse er tilgængelige eller troværdige

- Faktorerne eksisterer ikke hver for sig, men i et kompliceret samspil, og det er derfor ikke muligt at opstille enkle modeller for journalisternes vurdering af historieideer på baggrund af de syv faktorer. Det kan i konkrete tilfælde være alt fra en enkelt faktor, der bestemmer en historieides skæbne, til et samspil mellem alle syv, siger Gitte Gravengaard.

Om undersøgelsen

Undersøgelsens resultater stammer fra Gitte Gravengaards ph.d.-afhandling En nyhed er en nyhed – et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus på fravalg fra 2008, der netop er udkommet som bog på forlaget Samfundslitteratur under titlen Journalistik i praksis – valg og fravalg af nyhedsideer. 

Gitte Gravengaards forskning

Læs mere om Gitte Gravengaards forskning på www.gravengaard.dk