Nyt danmarkskort med lyd

Dialekter er virkelighedens sprog. Fra Gedser til Skagen og fra Esbjerg til København tales der dansk på mange forskellige måder, men hvordan lyder det danske sprog egentlig?

Det - og meget andet - kan Danmarks mange sproginteresserede blive klogere på, når Afdeling for Dialektforskning på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet nu lancerer et elektronisk danmarkskort, hvor sproginteresserede ved et klik med musen på kortet kan lytte til en unik samling af lydprøver på cirka 40 forskellige dialekter og regionalsprog.

- Lydsamlingen kan bl.a. bruges i folkeskolen, i gymnasierne og på de videregående uddannelser, for der er ingen andre steder, hvor der ligger så mange lydklip samlet et sted, fortæller lektor Asgerd Gudiksen og lektor Karen Margrethe Pedersen, der er nogle af de dialektforskere, der står bag arbejdet med det nye danmarkskort.

Dialektkortet fungerer konkret ved, at man klikker på en række prikker på danmarkskortet. Bag hver prik på kortet gemmer sig en lydfil. Et klik på en rød prik giver mulighed for at høre en lydprøve på den gamle lokale dialekt, mens man med et klik på en blå prik kan lytte til egnens regionalsprog - et sprog der ligger tættere på rigssproget end dialekten. Mens man lytter, kan man samtidig på skærmen følge med i en udskrift af, hvad der bliver sagt. I udskriften finder man det sagte som lydskrift og som "oversættelse" til rigsdansk.

Både til surf og fordybelse 

Se og prøv kortet på https://dialekt.ku.dk/. Der er både noget at hente for dem, der bare vil surfe lidt rundt på siden og lytte til et par enkelte lydklip og dem, der vil fordybe sig i materialet og finde ud af, hvad forskellen egentlig er på dialekterne:

- Kortet er beregnet på alle dem, der gerne vil blive klogere på, hvordan forskellige slags sprog lyder - hvad enten det så bare er for sjov eller i en faglig eller arbejdsmæssig sammenhæng. Vi forsøger med kortet at videregive og formidle viden om mennesker og sprog, siger lektor Pia Quist, der ligesom sine to kollegaer er en af hovedkræfterne bag kortet. Hun understreger, at tanken med arbejdet ikke er, at vi skal bevare dialekterne.

- Det er en meget vigtig pointe. Den sproglige udvikling er der, og det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal beskæftige os med den.