Mindretallene kan afgøre Irans fremtid
IRAN
Atomprogrammer, støtte til terrororganisationer og enorme olie- og gasreserver… der er mange gode grunde til, at Iran og præsident Ahmadinejad nyder verdens bevågenhed. Men ifølge ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling, kan det meget vel blive oversete interne etniske forhold, som kommer til at afgøre Irans fremtid.
Demonstranter i Teherans gader, 2009
- De ikke-persiske mindretal, som udgør godt halvdelen af landets 69 millioner indbyggere, er en meget vigtig nøgle til at forstå, hvad der foregår i Iran i disse år. Den intellektuelle elite forherliger ideen om Iran som en ældgammel, homogen persisk nationalstat. Og staten siger, at det islamiske styre har tryllet al etnisk diskrimination væk. Dermed bortcensurerer begge lejre landets etniske mangfoldighed og kravet om øget lokalt selvstyre, fortæller Rasmus Christian Elling, som er tilknyttet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Den 21. december præsenterer Rasmus Christian Ellings sin nye afhandling, som bygger på analyser af et stort empirisk materiale på Irans officielle sprog persisk. Han har blandt andet studeret den iranske stats reaktioner på etniske uroligheder og iranske intellektuelles diskussioner af etnicitet og mindretalsrettigheder. Og begge lejre mener, at de sidste ti års etniske mobilisering er en trussel mod nationalstaten Iran.
Den etniske ånd er sluppet ud af flasken
- Siden reformbølgen satte ind med valget af Muhammad Khatami som præsident i 1997, har de ikke-persiske mindretal fået stemme, og Irans store sproglige, religiøse og etniske mangfoldighed fylder mere og mere i det offentlige rum. Det opfatter mange af de intellektuelle som en alvorlig trussel mod ”iranskheden”, siger Rasmus Christian Elling.
Og Rasmus Christian Elling mener, at det bliver styrets reaktion på de mange nye stemmer i Iran, der forlanger at blive hørt, som kommer til at afgøre, hvordan fremtiden kommer til at forme sig for landet:
"Viden om mindretalsspørgsmålet i Iran er en nøgle til at forstå det moderne Iran."
Rasmus Christian Elling
- I perioden 2005-2007 fandt de værste etniske uroligheder siden den islamiske revolution 1978-79 sted. Nu da ‘den etniske ånd’ er sluppet ud af flasken, bliver regimet og de intellektuelle nødt til at tage stilling. Hvis regimet ikke er i stand til at inkludere de mange forskellige etniske grupper og lade dem komme til orde i en eller anden form for demokratisk proces, er der stor risiko for, at landet koger over i etnisk utilfredshed. Viden om mindretalsspørgsmålet i Iran er altså en nøgle til at forstå det moderne Iran, slutter Rasmus Christian Elling.
Kontakt
Ph.d.-stipendiat Rasmus Christian Elling
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
E-mail: elling@hum.ku.dk
Mobil: 26 80 12 92