Danskfagets læreplaner siger et … og gør noget andet

I Undervisningsministeriets læreplaner, undervisningsvejledninger og rapporter om faget dansk står der, at eleverne ikke blot skal lære at læse og skrive, men at de også skal opnå demokratisk dannelse og forståelse for etnisk forskellighed og ligestilling mellem kønnene.

Men det positive syn på etniske minoriteter og ligestilling, som ministeriets danskfaglige tekster udtrykker, modsiges samtidig af en række stereotyper om køn og etniske tilhørsforhold, som faktisk forstærker de etniske og kønslige forskelle, faget skulle være med til at afhjælpe. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling af Maja Bissenbakker Frederiksen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Drengene mod pigerne

- Et godt eksempel på problemerne med stereotyper ser man i forbindelse med emnet kvindelitteratur: Drenge og mænd beskrives som teknisk kompetente, umodne og antiautoritære, mens piger og kvinder ses som æstetisk kompetente, modne, autoritetstro og abstrakt tænkende – de er altså hinandens modsætninger, fortæller Maja Bissenbakker Frederiksen. Og fortsætter:

- Det er tanken, at der i undervisningen skal tages pædagogisk hensyn til de forskelle for at opnå en form for faglig og social ligestilling, men min pointe er så, at de hensyn jo bare reproducerer kønsforskellene, som man så gerne vil gøre op med.

Og ifølge Maja Bissenbakker Frederiksen er der talrige eksempler af samme slags: Det etnisk differentierede klasseværelse er også et ideal, som de ministerielle tekster hylder, mens de samtidig fremstiller minoritetseleverne som stereotyper og problemer.

Det allestedsnærværende danskfag

Maja Bissenbakker Frederiksen er nået til sine konklusioner efter at have nærlæst og analyseret Undervisningsministeriets egne tekster om danskfaget fra 2003 til 2006. Men hvorfor er det så vigtigt, hvad der står i de læreplaner og undervisningsvejledninger?

- Dansk er et obligatorisk fag i alle folkeskolens klasser og selvskrevet A-niveau for alle ungdomsuddannelserne. Faget er også en del af erhvervsuddannelserne, voksenuddannelserne og seminarieuddannelserne; det er med andre ord meget svært at komme uden om danskfaget, hvis man tager en uddannelse, siger Maja Bissenbakker Frederiksen.

- Samtidig er der ikke andre fag, der på samme måde fungerer som en slags socialisering af eleverne og en ”adgangsbillet” til det danske kulturelle fællesskab. Derfor er det selvfølgelig utrolig vigtigt at diskutere de holdninger til identitet og dannelse, som gennemsyrer faget.

Forsvar

Maja Bissenbakker Frederiksen forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 7. november kl. 13.00. i auditorium 23.0.49 på Det Humanistiske Fakultet Amager (NY KUA), Njalsgade 120, 2300 Amager. Se bedømmelsesudvalget på https://hum.ku.dk/kalender/2008/november/phddannelse/ . Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120, 2300 København S.

Kontakt

Maja Bissenbakker Frederiksen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, tlf.: 35 32 83 42, e-mail: maja@hum.ku.dk.