Fotografiet skriver også historie
Når en historiker læser en soldats beskrivelse af Slaget ved Dybbøl i
1864, forholder han sig kritisk til den og passer på ikke at gøre
soldatens fremstilling af begivenhederne til sin egen. Men når den
samme historiker skal udvælge fotografier til en bog om Slaget ved
Dybbøl, vil han ofte glemme at se kritisk på dem, fordi fotografierne
traditionelt opfattes som simple illustrationer af øjeblikke af
virkeligheden.
I sin ph.d.-afhandling Blik og begivenhed – en diskussion af
fotografiets historiske potentialer med nedslag i krig, koloni og
kommercialisme 1860-1920 slår Louise Wolthers til lyd for, at
fotografiet skal behandles på samme kritiske måde som alle andre
historiske kilder.
- De billeder fra krigen i 1864, som vi har i Det Kongelige Biblioteks
Billedsamling, er eksempelvis i langt højere grad at betragte som
iscenesættelser og rekonstruktioner af begivenhederne end som
autentiske øjenvidneberetninger, fortæller Louise Wolthers og
fortsætter:
- Det er jo vigtigt forholde sig til, at fotografierne spillede en
rolle som kampmiddel og propaganda i samtiden. Og at billederne på den
måde er med til at konstruere en særlig opfattelse af krigen og dermed
også den nationale historie. Det, der interesserer mig, er med andre
ord ikke de historiske begivenheder i sig selv, men hvordan historien
bliver skrevet med eller gennem det fotografiske materiale.
Konstruktionen af den nationale historie – igen og igen
Louise Wolthers diskuterer forholdet mellem fotografi og historie med
udgangspunkt i tre forskellige områder af danmarkshistorien mellem ca.
1860 og 1920: Krig, koloni og
kommercialisme. De fotografiske udtryk inden for disse tre emner
behandles som tre cases, der stiller skarpt på fotografiets rolle i
konstruktionen af den nationale historie.
Ifølge Wolthers er præmissen for afhandlingens analyser, at historien
ikke bare er noget der var og er, men noget, der skabes igen og igen.
Og fotografierne afspejler ikke blot deres fortidige kontekst, de er
ikke kun passive repræsentationer af fx magtforhold eller ideologier,
men også aktive præsentationer – kilder, der har påvirket den
historiske kontekst, ligesom de påvirker den nutidige opfattelse og
fortolkning af de historiske begivenheder.
Forsvar
Louise Wolthers forsvarer sin afhandling fredag den 9. maj 2008, kl.
13.00 præcis på Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 128, 2300
København S, lokale 23.0.50. Et antal eksemplarer af afhandlingen er
fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på
Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks
læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,
Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120, 2300 København S.
Kontakt
Louise Wolthers, tlf.: 30 29 58 78 , e-mail: low@kb.dk