18. juli 2008

Blandede ægteskaber ændrede Guldkystens samfund

Når blandede ægteskaber selv i et moderne land som Danmark kan være problematiske, er det svært at forestille sig, at danskere og afrikanere praktiserede det i stor stil for 300 år siden på Guldkysten. Men det gjorde de. I løbet af det 17. og 18. århundrede giftede de danskere, som var udstationeret på slavehandelsstationen Christiansborg ved Guldkysten (i det nuværende Ghana), sig med kvinder fra det lokale ga-folk.

De udstationerede danskere kunne klemme sig ind på det lokale ægteskabsmarked, fordi de var i stand til at betale en større medgift end deres afrikanske rivaler. Og det gav dem indlysende fordele på slavemarkedet at være en del af en ga-familie.

Men ifølge Pernille Ipsen, som i sin ph.d.-afhandling Koko’s Daughters analyserer de blandede ægteskabers udvikling fra slutningen af 1600-tallet og til slavehandlens ophør i 1803, vil det være en fejl kun at betragte dem som et symptom på de økonomiske ændringer, slavehandlen førte med sig. Ægteskaberne ændrede sig nemlig og kom med tiden til at spille en vigtig rolle for udviklingen i samfundet ved at skabe nye sociale strukturer. Fx opnåede både de danskgifte ga-kvinder og deres mulatbørn en højere status i og omkring handelsstationen.

Afrikansk eller dansk ægteskab?

Ifølge Pernille Ipsen, som nøje har studeret de enkelte ægteskaber, giftede de danske mænd sig i begyndelsen ind i ga-familierne for at overleve på kysten og for at vinde fodfæste i slavehandlen, der foregik i samarbejde med de lokale stammer. Deres danske kultur havde derfor meget trange kår i hverdagen; det var ga-kulturen, som dominerede. Men det ændrede sig gradvist:

- Ved udgangen af 1700-tallet fungerede danskernes ægteskaber med ga-kvinderne stadig som en form for handelsforbindelse med de lokale, men de blandede ægteskaber var også i langt højere grad begyndt at ligne de danske familier, som mændene kendte hjemmefra, fortæller Pernille Ipsen og fortsætter.

- Ud fra kilderne kan vi bl.a. se, at nogle af parrene boede sammen i europæiske stenhuse huse, at kvinderne lavede europæisk inspireret mad og gik i europæisk tøj. Børnene, som kom ud af ægteskaberne, blev behandlet anderledes, og der blev fx oprettet en skole på Christiansborg, hvor mulatbørnene kunne modtage undervisning.

Højere status

Pernille Ipsen forklarer, at ga-kvinderne gennem ægteskaberne med de danske mænd opnåede en højere status, og at de dermed hørte til den meget begrænsede gruppe af lokale ga, som vandt ved slavehandlen socialt og materielt (i det omfang det giver mening at tale om gevinster ved slaveriet). Risikoen for at blive solgt som slave var selvfølgelig betydelig mindre, når man var gift med en slavehandler eller barn af en.

Forsvar

Pernille Ipsen forsvarer sin afhandling mandag den 21. juli kl. 13 i lokale 22.0.11 på Det Humanistiske Fakultet, Nye KUA, Njalsgade 112, 2300 København S. Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 112 og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 102, 2300 København S.

Kontakt

Pernille Ipsen, telefon:  e-mail: pernille.ipsen@gmail.com