SUB LUNA - kosmologier, videnskab og religion i antikken

SUB LUNA – eller på dansk ’under månen’. Sådan lyder titlen på Jesper M. Rosenløvs ph.d.-afhandling, som han forsvarer på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet på fredag den 22. februar. I mange af antikkens kosmologiske forestillinger udgør månen skellet mellem en øvre himmelsk, guddommelig og evig sfære og en nedre jordisk sfære, hvor alt er forgængeligt – og hvor mennesket hører hjemme.

En religiøs ramme

Og det er netop de antikke kosmologier – græske og romerske verdensbilleder – Jesper M. Rosenløv fokuserer på i sin afhandling. Han ser på hvordan naturvidenskabelige og religiøse forestillinger indvirkede på hinanden, når man i antikken gjorde sig tanker om, hvordan universet var bygget op og hvor og hvordan mennesket passede ind i den helhed.

Jesper M. Rosenløv argumenterer for, at de religiøse forestillinger spillede en vigtig rolle for de kosmologiske teorier, man udviklede i antikken. De naturfilosofiske (’videnskabelige’) forfattere reagerede imod datidens religiøse rammer – men var samtidig afhængig af dem i deres arbejde med at udvikle egne teorier om mennesket og universet. I flere af antikkens toneangivende systemer, som vi i dag har kendskab til, stod Gud eller det guddommelige i sidste ende som verdensordenens grundvold, og naturens kræfter og det guddommelige bliver sidestillet.

Den industrielle revolution, der udeblev

I afhandlingen beskriver Jesper M. Rosenløv , hvordan antikkens religiøse forestillinger indebar en afvisende holdning over for den jordiske tilværelse (livet under månen) og en stræben efter en form for udfrielse. Denne ’verdensafvisning’, konkluderer han, kunne være en af mange årsager til en manglende teknologisk, naturvidenskabelig og industriel revolution i antikken. I dannede kredse anså man det ikke, med andre ord, for vigtigt at udvikle det teknologiske potentiale, man faktisk havde, for at højne menneskers jordiske livsvilkår, forbedre produktionen etc.

Forsvar

Det offentlige forsvar for Jesper M. Rosenløvs ph.d.-afhandling ”SUB LUNA – kosmologier, religion og videnskab i antikken” finder sted fredag den 22. november kl. 13.00 (præcis) i lokale 22.0.11 på Det Humanistiske Fakultet (Nye KUA), 2300 København S. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis.

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 80, 2300 København S.

Kontakt

Jesper M. Rosenløv, Afdeling for Historie, Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet. Telefon: 35 32 82 64, e-mail: rosenloev@hum.ku.dk