Romerne kom med runerne

I den romerske jernalder (ca. 1. e.Kr. – 400 e.Kr.) omgav den danske elite sig med romerske smykker og pragtgenstande for at vise, hvor magtfulde og velhavende de var. Nu viser ny ph.d-afhandling, at runeskriften også var romersk import på linje med andre genstande, som magthaverne smykkede sig med. Den tidligste runeskrift var simpelt hen en kopi af romerske indskrifter på genstande af sten, ler eller træ.

Runer var andet end runesten

En af pointerne i Lisbeth Imers ph.d.-afhandling er, at runeindskrifter og runer er andet og mere end de berømte runesten fra vikingetiden. Og afhandlingen er blandt meget andet et forsøg på at åbne for en mere sammenhængende formidling af runer og runeindskrifter.

Lisbet Imer vil gerne integrere runer og runeindskrifter i en mere sammenhængende formidling af skrifthistorien, og her hører jernaldermenneskets brug af runerne som statussymboler selvfølgelig med – ligesom den mere jævne brug af runerne, som vinder indpas i løbet af vikingetiden; her når runeskriften nemlig også ud til de lavere sociale klasser, og de benyttede fx runeskriften til skriveøvelser, obskøne indskrifter og ordspil.

Forsvar

Det offentlige forsvar for afhandlingen Runer og runeindskrifter. Kronologi, kontekst og funktion i Skandinaviens jernalder og vikingetid finder sted fredag den 26. oktober 2007 kl. 13.00 (præcis) i auditorium 22.0.11 på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Nordisk Forskningsinstitut, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 136, 2300 København S.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Lisbeth Imer, Nationalmuseet, tlf.: 33 47 30 88, e-mail: lisbeth.imer@natmus.dk.