Københavnske børns sprog
I ph.d.-afhandlingen ’Udtalevariation og -forandring i københavnsk’ undersøger Marie Maegaard fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet sammenhængen mellem sprogbrug og social betydning i moderne københavnsk. Undersøgelsen bygger på syv måneders etnografisk feltarbejde i 9. klasse på en stor københavnsk folkeskole, interviewoptagelser med 64 elever og en sammenligning med yderligere en skole. Undersøgelsen viser, at de senmoderne sprogforandrere er anderledes end dem, man ellers hidtil har betragtet som vigtigst for sprogets forandring og udvikling.
Nye sprogforandrere
Traditionelt antager man, at sprogforandringer kommer nedefra, og fx har mange af de moderne udtaler tidligere været beskrevet som ’lavkøbenhavnsk’. Marie Maegaards studie peger imidlertid på, at de elever, som mest oplagt kunne anses som repræsentanter for en slags ’lavkøbenhavnsk’ – nemlig de, med skoleelevernes egne ord, ’seje danske piger’ og ’seje danske drenge’ – ikke fører an i sprogforandringen. ’Udlændinge-pigerne’ og ’udlændinge-drengene’ (igen elevernes egne betegnelser) ser derimod ud til at være de mest ekstreme sprogbrugere. Undersøgelsen viser, at køn og etnicitet spiller en væsentligere rolle i sprogforandringen i det senmoderne multikulturelle samfund end forskellen mellem høj og lav.
Tsina snarker ikke!
Et par af de lettest beskrevne eksempler fra afhandlingen er varianterne for ’t’. Marie Maegaard har analyseret variationen mellem almindeligt ’t’, ’ts’ og ’tj’. Fx kan eleverne finde på at sige ’Tsina’ for ’Tina’, ’tsid’ for ’tid’ og ’tsyve’ for ’tyve’ osv. Det er typisk de piger, som kategoriseres som ’udlændinge’, der bruger denne variation. Men også ’udlændinge’-drengene har en egen t-lyd. De siger fx ’Tjina’ for ’Tina’, ’tjid’ for ’tid’ og ’tjyve’ for ’tyve’ osv.
Et andet eksempel fra undersøgelsen er, at den sprogforandring man finder, når standard-københavnske (og danske) ord som ’snakke’, ’klasse’ og ’gruppe’ bliver til ’snarke’, ’klase’ og ’grobe’ ifølge undersøgelsen lader til at være på vej ud af københavnsk sprogbrug. I hvert fald bruger de unge i Marie Maegaards undersøgelse ikke varianten ret meget, og det er næsten kun elever, der på skolen kategoriseres som ’danskere’, som bruger den.
Forsvar
Det offentlige forsvar for Marie Maegaards ph.d.-afhandling ’Udtalevariation og -forandring i københavnsk – en etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole’ finder sted den 11. maj kl. 12 (præcis) i lokale 22.0.11 på Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120 (Nye KUA), 2300 København S.
Afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på KUA og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Nordisk Forskningsinstitut, Njalsgade 136, 2. sal, 2300 København S.
Kontakt
Marie Maegaard, Sprogforandringscentret DGCSS, Det Humanistiske Fakultet, tlf: 35 32 84 96, mobil: 51 92 68 04, e-mail: mamae@hum.ku.dk.