Grænsesøgende litteratur

I romantikken (ca. 1790-1830) begynder forfatterne at bruge litteraturen som et sted, hvor de kan beskrive virkeligheden på nye måder. Litteraturen skal ikke længere bare være eskapisme eller nydelse, men en helt ny erkendelsesform. Gennem litteraturen begynder forfatterne at stille det radikale spørgsmål: Hvad er i det hele taget muligt?

I sin ph.d.-afhandling 'Mulighedsrum. Poetisk imagination i den europæiske romantik'  anvender Mads Nygaard Folkmann ordet mulighedsrum for at betegne den særlige proces i den romantiske litteratur, at den – med en høj grad af selvbevidsthed – bliver brugt til at beskrive noget, der er på grænsen af det mulige.

Afhandlingen er på den måde i høj grad en undersøgelse af litteraturens potentiale som kommunikationsmedie, men selve tanken om mulighedsrum kan tænkes langt videre – helt ind i nutidens ’nye medier’, fx i webmediets fleksible udtryksformer, hvor alt i princippet kan lade sig gøre.

Den kreative ener

Den romantiske litteratur har baggrund i den ide om den skabende fantasi, eller den produktive imagination, som er fremherskende i tiden. Det er ideen om den skabende kunstners særegne kreativitet, som også lever i bedste velgående i dag. Og som fremhæves som et aktiv for den moderne oplevelsesøkonomi.

Det er dog afhandlingens pointe, at man først og fremmest kan forstå imaginationen i romantikken ved at forstå den måde, den poetisk bliver iscenesat på. Mads Nygaard Folkmann fremhæver, at netop et begreb om den poetiske imagination er velegnet til at beskrive den romantiske litteratur ikke blot som noget nationalt, men på europæisk plan. Emnevalget er derfor bredt lagt an med analyse af Novalis fra den tyske romantik, John Keats fra den engelske romantik og den oversete Erik Johan Stagnelius fra den svenske romantik.

Forsvar

Det offentlige forsvar for afhandlingen 'Mulighedsrum. Poetisk imagination i den europæiske romantik' finder sted mandag den 25. juni 2007 kl. 13.00 (præcis) i auditorium 23.0.49 på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut Kunst og Kulturvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 80, 2300 København S.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Mads Nygaard Folkmann, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, tlf.: 35 32 93 12, e-mail: mads@hum.ku.dk.