27. september 2011

Hvis bare betalingsringen hed noget andet

I forhold til sit positive budskab om mindre trafik og bedre miljø har den kommende såkaldte "betalingsring" om København fået sig et skidt navn, vurderer flere eksperter i politisk kommunikation. - Ved "betalingsringen" fokuserer man på det negative ved den - nemlig at der skal betales - og så tænker man på skat og besvær, siger lektor i sprog og kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller. Havde den kommende regering haft mere tid til at finde ud af, hvordan forslaget skulle præsenteres, var det aldrig blevet så stort et tema, mener han. Han bakkes op af sin kollega, professor i retorik ved KU Christian Kock, som blandt andet peger på slogans som "fast og fair udlændingepolitik" og "starthjælp" som gode eksempler på, hvordan man sælger noget negativt med et positivt navn. 
Berlingske, 27/9 2011

21.000 ældre leder efter en partner på internettet

Netdating oplever stigende popularitet blandt de ældre danskere. Således viser nye tal fra Danmarks Statistik, at cirka 21.000 af de godt 300.000 danskere, der anvender netdating, er mellem 65 og 89 år. Det overrasker ikke Casper Høeg Radil, der forsker i netdating ved Københavns Universitet. - Det er et godt redskab for ældre mennesker, fordi netdating giver dem mulighed for at møde nogle nye mennesker, som det ellers er svært at få kontakt til, når man er langt henne i livet, siger han og peger på, at det er helt naturligt for ældre mennesker at benytte sig af de digitale muligheder. Samtidig mener han, at de ældre er mere målrettede i deres anvendelse af datingsiderne, fordi det handler om mere end bare et supplement til andre sociale aktiviteter. 
Kristeligt Dagblad, 27/9 2011

Navneleg: Kært barn skifter mange navne

Offentlige instanser, museer og institutioner skifer navn i et væk, og flere sprogforskere mener, at tendensen er øget inden for de seneste år. Således er eksempelvis Fremmedpolitiet blevet først til Udlændingestyrelsen og siden til Udlændingeservice. Klaus Kjøller, lektor på KU's Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, uddyber, at det er markedsmekanismer, der smitter af på de offentlige institutioner, når de skifter navn. Det signalerer nemlig liv og attraktivitet. Som et skrækeksempel peger han på KU's Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. - Man skulle tro, at medier, erkendelse og formidling var tre parallelle, sidestillede og forskellige kategorier, men ordene "medier" og "formidling" overlapper da bestemt hinanden, siger han og kalder det et "kategori-forvirret navn". Men også hans eget institut og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er gode eksempler, mener han.
Kristeligt Dagblad, 27/9 2011

Ekspert: Tea Party dræber klimadebatten

EU-klimakommissær Connie Hedegaard anklager den amerikanske klimadebat for at være antividenskabelig, og den vurdering deler USA-ekspert Mads Fuglede fra Københavns Universitet. Fuglede henviser til, at Tea Party-bevægelsen dominerer det republikanske parti, og de religiøse Tea Party-tilhængere tager afstand fra, at klimaforandringer er menneskeskabte. Barack Obama var ellers som præsidentkandidat klar til at gøre en indsats på klimaområdet, men han har nu helt opgivet klima som en vindersag, konkluderer Mads Fuglede. 
bt.dk, 26/9 2011

Derfor fascinerer ung sportsdød

Den 23-årige håndboldspiller Lars Olsen døde i søndags pludselig midt under en håndboldkamp. Den slags uventede og indtil videre uforklarlige dødsfald får megen opmærksomhed i medierne, hvilket ifølge lektor i kommunikation Klaus Kjøller fra Københavns Universitet skyldes, at det vender op og ned på "vores livssyn", når et ungt og veltrænet menneske pludselig mister livet. Samme analyse lyder fra sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet. 
Ekstrabladet.dk, 26/9 2011

Hvad kan Johanne Schmidt-Nielsen egentlig?

Der er flere grunde til, at politikeren Johanne Schmidt Nielsen fra partiet Enhedslisten havde et så godt folketingsvalg, som det var tilfældet, skriver Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitet, i en kommentar. Blandt de attributter, som bevidst og ubevidst opfattes af dem, som hører hende tale, er en tydelig sødme, en barsk bagkant, en respektløs kækhed og et stænk af fynsk. Disse egenskaber sikrer hende en ufattelig ørenlyd ifølge Christian Kock. I hendes tale er hendes stemmebrug og mimik med til at give hende slagkraft. Der tilføjes, at hun også har en anelse af sin fynske opvækst i sin sprogtone - som når hun siger "mang' men'sker" i stedet for "mange mennesker" - hvilket har en ubevidst effekt hos modtageren. 
Videnskab.dk, 26/9 2011