20. september 2011

Revolutionen blødes op

Enhedslistens principprogram skrives tidligst om til maj. Parolerne om magtovertagelse af private virksomheder, nedlæggelse af politi og militær samt fratagelse af den herskendes klasses magtmidler ved hjælp af en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse får altså lov til at stå lidt endnu. I et interview med Johanne Schmidt-Nielsen den 2. september blev der spurgt særligt ind til et afsnit ved navn 'Revolutionens nødvendighed', som handler om opgøret med kapitalismen og 'den herskende klasse', når Enhedslisten og socialisterne har overtaget magten. Siden interviewet har adskillige af partiets hovedkandidater lagt afstand til partiets principprogram. Valgforsker og lektor ved KU Lars Hovbakke Sørensen tror ikke, at danskerne har fokuseret på Enhedslistens politik, da de tildelte dem 12 mandater ved valget i torsdags, og at de mange unge, der har stemt på Enhedslisten, ikke kan huske Den Kolde Krig, så for dem vejer emner som revolution og kommunisme ikke ret tungt.
B.T., 20/9 2011

Hun er den oversete prinsesse

Det er en ren win-win-situation for prinsesse Marie og Folkekirkens Nødhjælp, at prinsessen har sagt ja til at blive hjælpeorganisationens protektor. Den nye protektion kan bringe den lidt oversete prinsesse mere i rampelyset og dermed gøre hende til mere end en kransekagefigur i Møgeltønder, forudser ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen. - Folkekirkens Nødhjælp er en meget vigtig protektion for prinsesse Marie, og den kan betyde, at der kommer større fokus på hende. Protektionen vil helt klart få en positiv indvirkning på omtalen af hende, fordi Folkekirkens Nødhjælp er en organisation, som mange danskere føler stor sympati for, mener Lars Hovbakke Sørensen, som tilføjer, at det formentlig bliver lettere for Marie fremadrettet at markere sig og komme i medierne, fordi hun nu får en konkret opgave og et bestemt område at beskæftige sig med. 
B.T., 20/9 2011

Loven om Statens Kunstfond skabte debat

I dag fylder Kulturministeriet 50 år. Love som teaterloven, ophavsretsloven og biblioteksloven blev udarbejdet få år efter ministeriets grundlæggelse. Men en lov fik mere spalteplads end de andre, nemlig loven om Statens Kunstfond fra 1964, da den blandt andet omfattede en ordning, der sikrede udøvende kunstnere livslange ydelser og treårige arbejdsstipendier. En af de unge, der fik stipendium, var Klaus Rifbjerg, som ellers ikke så ud til at have brug for pengene, blandt andet fordi han kørte i sportsvogn. Det var med til at skabe debat om, hvorfor skatteborgerne skal være med til at støtte moderne kunst, som de ikke rigtig havde forståelse for, siger lektor Peter Duelund fra Københavns Universitet. 
DR P2 Kulturnyt 15.30, 19/9 2011