14. september 2011

Debat: De sidste ord

Hvilken rolle spiller "de sidste ord", afslutningsdebatterne, spørger Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet, i et indlæg. Nogle politikere har gennem tiden evnet at komme med et nyt udspil, der faktisk flyttede stemmer i sidste øjeblik. Et godt eksempel er Erhardt Jakobsen, grundlæggeren af Centrum Demokraterne, der flere gange kom med forslag under afslutningsdebatter, der gav partiet et bedre valg end forudset. Det er dog en svær kunst, der også let kan give bagslag, hvis det bliver gjort forkert. Vælgerne skal føle sig overbevist om, at forslaget kan gennemføres og ikke blot er et desperat forsøg på at hente stemmer.
Berlingske, 14/9 2011

Rapport: Afskaf Statens Kunstråd og Statens Kunstfond

Kunstudvalget offentliggjorde i går en rapport, der anbefaler, at støtten til danske kunstnere fremover skal administreres af en uafhængig instans. Kunstudvalget foreslår, at man opretter et Kunstinstitut, som overtager opgaverne fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Kultursociolog Peter Duelund, Københavns Universitet, mener ikke, at det er en god idé at basere kunststøtten på den enkelte kunstners økonomiske behov - noget som Kunstudvalget ellers foreslår. Han mener, at kunststøtte bør baseres på den kunstneriske kvalitet. Jørn Langstedt, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, ser positive elementer i forslaget, men er ikke overbevist om, at det er realistisk. 
Kristeligt Dagblad, 14/9 2011

Oprørere vil gøre Libyen til moderat islamisk stat

Libyen skal være en moderat islamisk stat, hvor sharia er grundlaget for lovgivningen, lyder det fra Libyens Overgangsråds (TNC) leder, Mustafa Abdel Jalil. Når Jalil melder ud, at sharia skal være et centralt element i Libyens nye grundlov, er det i høj grad af taktiske årsager, vurderer ekstern lektor ved Københavns Universitet Joshua Sabih, der har forsket i islamisk lov. - Abdel Jalil ved udmærket, at krigen endnu ikke er vundet, og han vil berolige befolkningen. Overgangsrådet er under pres fra forskellige grupper med modstridende interesser, og derfor er det vigtigt at sende et signal om, at rådet står stærkt og tør tage ansvar, siger han. Der er dog ingen grund til at frygte, at Overgangsrådet vil forfølge en islamisk agenda, og sharia er mange ting. Derfor skal man ikke frygte, at TNC bliver fortaler for et undertrykkende system, understreger Joshua Sabih.
Politiken, 14/9 2011

Terrorangrebet på Utøya prægede norsk kommunalvalg

Terrorangrebet på Utøya den 22. juli 2011 har haft direkte indflydelse på det norske kommunalvalg, konkluderer historikeren Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet. Arbeiterpartiet gik frem med 2,3 procentpoint, mens Fremskrittspartiet, der fremstod kompromitteret efter Breiviks massakre, tabte syv procentpoint. Vi kan se skiftet i vælgertilslutningen allerede i meningsmålingerne før og efter den 22. juli, så massakren har haft konsekvenser for kommunalvalget, forklarer Lars Hovbakke Sørensen. Valgets store overraskelse blev Høyre, der gik frem med ni procentpoint. Norges socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, må se med bekymring på, at hans støttepartier SV og Senterpartiet gik markant tilbage.
DR P1 Morgen 6.09, 13/9 2011

Sociale medier står centralt i kampe i Syrien

I modsætning til situationen under oprørene i Tunesien og Egypten er der mange bloggere, der skriver til fordel for det syriske regime. Det fortæller Donatella Della Ratta fra Københavns Universitet. De syriske regimetilhængere bruger både de sociale medier og laver hackerangreb. Årsagen er, at der længe har været et udviklet internetmiljø i Syrien. Da opstandene startede, blev det miljø delt i systemkritikere og -tilhængere. Della Ratta fortæller, at kampene derfor foregår på to fronter - på gaden og i medierne. Arbejdet på de to fronter foregår parallelt og med få personsammenfald. Hun siger også, at systemkritikerne og -tilhængerne er nogenlunde lige mange - flertallet af befolkningen forholder sig endnu afventende.
DR P1 Orientering 16.10, 13/9 2011

Politikernes sønner og døtre banker på

Det er ikke unormalt, at børn går i deres politiker-forældres fodspor, men i år synes et nyt niveau at være nået, mener forskere fra Københavns Universitet. - Vi ser historisk mange kandidater fra de meget fremtrædende politiske familier, konstaterer Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i politisk historie. Han bakkes op af lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Lars Bille, som forklarer, at det ikke er så mærkeligt, at de nye generationer også går ind i politik. - De kender miljøet, de kender vilkårene, og de er vokset op med de politiske debatter i hjemmet, siger han.
JP.dk (Jyllands-Posten), 13/9 2011