02. september 2011
Tour de France i Nordsjælland
Særudstillingen "Tour de France" på Ordrupgaard er et indblik i udflugten og opgøret med den reflekterede malerkunst skabt i atelierne af kunstnere som Monet, Sisley og Renoir, som drog ud i naturen for at finde sandheden i landskabernes indtryk. Kunstnerne eksperimenterede med helt nye farvesammensætninger og penselteknikker, hvilket skabte et samspil af atmosfæriske farvebrydninger, som var langt rigere og mere kompliceret end datidens traditonelle malerier. - Effekten er, at billederne opleves som en flimrende og vibrerende helhed, hvis maleriske lyskraft og figurer var af en indtil da helt ukendt styrke, fortæller Søren Kaspersen fra kunsthistorie på Københavns Universitet.
Kristeligt Dagblad, 2/9 2011
Unuanceret
Ejstrup fremstillinger om det danske talesprog er unuancerede, og flere påstande savner dokumentation, skriver lektor Karen Margrethe Pedersen, lektor Marie Maegaard, post. doc. Nicolai Pharao, lektor Pia Quist og professor Tore Kristiansen, ansatte ved Nordisk Forskningsinstitut, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet, i et debatindlæg. De kritiserer Ejstrups artikelserie og mener, at han skal stoppe med at fremstille sig selv som den talsmand, det dialekttalende danske folk har brug for.
Weekendavisen, 2/9 2011
Anmeldelse: Å sotten noet
Pia Quist, lektor, ph.d. ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet, anmelder artiklerne Spelling Rebellion og Sociolinguistic Approaches to Writing Systems Research af Mark Sebba. I den forbindelse skriver hun om den såkaldte "alternative ortografi", det vil sige alternative stavemåder, som i dag i langt højere grad har vundet sociolingvisters interesse. Quist pointerer, at man så småt er begyndt at interessere sig for skrift i sociolingvistikken, selvom man traditionelt har beskæftiget sig med talesprogets variationer, men hun mener ikke, at retstavningen bør - eller kan - tage specielt hensyn til den alternative otografi, den vil altid være netop alternativ. En af dem, der beskæftiger sig med det skriftlige, er netop Mark Sebba. Han peger på, at den alternative ortografi kan være med til at understøtte en alternativ kultur, også decideret modkultur. Derved får alternativ ortografi en stilistisk og kulturel virkning, man ikke må overse.
Weekendavisen, 2/9 2011
Det entreprenørielle universitet
Laura Louise Sarauw har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling i Pædagogik ved Københavns Universitet. Hun har undersøgt, hvordan det har påvirket ti humanistiske uddannelser, at deres studieordninger med universitetsreformen i 2003 blev skrevet om, så de fokuserede på de erhvervsmæssige kompetencer. Daværende videnskabsminister Helge Sander har i stor grad fået sin vilje, kunne Sarauw konkludere. Humaniora er rettet ind og blevet erhvervsorienteret, men dermed har kernefagligheden imidlertid også fortonet sig. - Der sker en forskydning fra faglige til mere generiske kompetencer som at analysere, formidle og kommunikere. Typisk formulerer man sig meget bredt, så man populært sagt kan gøre sig lækker for så mange slags arbejdsgivere som muligt, forklarer Sarauw.
Weekendavisen, 2/9 2011
Hvad er meningen med livet?
Hvad er egentlig meningen med livet, undrer en læser sig over. Dr.theol. og professor Kirsten Busch Nielsen fra Afdeling for Systematisk Teologi på Teologisk Fakultet på Københavns Universitet fortæller, at det kristne menneske er sat ud over en meningssøgen, så det ikke behøver at forholde sig til meningen med livet. Dog påpeger hun, at det er et af de fineste spørgsmål, et menneske kan stille, men at vi kan spørge os en fortvivlelse til. Lektor i filosofi Poul Lübcke fra Københavns Universitet mener, at spørgsmålet kan forstås på to måder. Hvad er formålet med livet, og hvad er livet for noget? Poul Lübcke pointerer, at mennesket oftest spørger til formålet med livet, og at den moderne filosofi ikke har noget svar. Man må selv finde formålet, understreger han.
Videnskab.dk, 1/9 2011