15. august 2011

Negative valgannoncer fra Venstre

Fra i morgen vil Venstre hamre løs på Helle Thorning Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i en serie hidtil uset skarpe valgannoncer. Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen mener, der er tale om en skræmmekampagne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at kampagnen skal vise, at oppositionens plan, "Fair Løsning", ikke hænger sammen. Lektor i politisk kommunikation på Roskilde Universitetscenter Rasmus Jønsson siger, at kampagnen minder om typiske amerikanske skræmmekampagner, ligesom den Hillary Clinton lavede om Barack Obama i 2008. USA-analytiker ved Københavns Universitet Mads Fuglede siger, at negative annoncer typisk virker bedst for den siddende magt, som har en ukendt modstander.
DR1 Tv-Avisen 21.00, 14/8 2011

Hver tredje dansker: Kongehuset er for dyrt

34 procent af danskerne er trætte af at skulle betale 342,2 millioner kroner om året til kongehuset, viser en undersøgelse foretaget af Søndagsavisen i samarbejde med Interresearch. - Beløbet svarer til de samlede udgifter for Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Danmarks Biblioteksskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Danmarks Designskole tilsammen, påpeger Zenia Stampe (R), formand for og medstifter af Den Republikanske Grundlovsbevægelse. Hun mener, at en præsident i større grad ville være i stand til at tjene sig selv hjem, men Lars Hovebakke Sørensen, historiker og gæsteprofessor ved Københavns Universitet, er uenig. - Kongehusets værdi kan ikke gøres op i penge. Det fungerer som et unikt samlingspunkt for hele befolkningen, uanset hvilken religiøs, politisk eller etnisk baggrund man har, siger han. 
JP.dk (Jyllands-Posten), 13/8 2011

Langtfra alle kulturbudgetter i Europa bliver skåret ned

Selvom Europa befinder sig på økonomisk dybt vand, er der stadig lande, der investerer massivt i kultur. Ifølge kultursociolog på Københavns Universitet Peter Duelund er de lande, der skærer ned, drevet af neoliberale og kulturkonservative tanker. Han har i tre år forsket i den europæiske kulturpolitiske transformation, og han nævner Norge og Tyskland som nogle af de lande, der trods den økonomiske krise stadig giver flere penge til kulturlivet. - Det er lande, som erkender, at kultur er en væsentlig del af et samfundsliv og de enkelte menneskers tilværelser. Og at samfundet ikke kun kan reduceres til økonomi og social velfærd, siger han. 
Politiken, 13/8 2011

Information er ikke lig viden

Med den digitale revolution er der blevet åbnet en dør til en uendelig mængde information. Men alle disse informationer gør os ikke nødvendigvis klogere, tværtimod. De kan nemlig gøre os dummere, påpeges det i bogen "Oplysningens blinde vinkler". Vi er ikke i stand til sortere i alle informationer og har derfor tilbøjelighed til kun at læse de blogs og sider, hvor folk er enige med os selv. Dermed bliver man hverken udfordret eller lærer nyt, forklarer Vincent F. Hendricks, der professor i filosofi på KU og en af forfatterne til bogen. Medieredaktør på Politiken Jakob Elkjær anerkender, at der skal fokuseres på, hvordan man får den enorme mængde information på nettet lavet om til brugbar viden. Han mener, at medierne skal definere en ny rolle til sig selv som og ikke blot følge med nyhedsstrømmen på eksempelvis de sociale medier.
DR2 Deadline 22.30, 12/8 2011

Daumier-udstilling på Gammel Holtegaard

Gammel Holtegaard Museum har åbnet en udstilling med tegninger af karikaturens mester, franskmanden Honoré Daumier. Daumiers karikaturer er ret voldsomme, men han arbejdede også i det revolutionære Frankrig, forklarer professor Martin Zerlang fra Københavns Universitet. Daumier kom i fængsel for sine fornærmende karikaturer i 1832. Martin Zerlang trækker en parallel til striden om Mohammed-tegningerne.
TV2 Lorry, Regionale Nyheder 19.30, fredag 12/8 2011

Radiojingler

Torben Sangild, kulturforsker på Københavns Universitet, er sandsynligvis den eneste i verden, der forsker i radiojingler. Ifølge Torben Sangild er radiojinglerne dansk kulturarv. Han fortæller, at jinglernes vigtigste funktion er at markere begyndelsen og slutningen på et program, og her er det vigtigt, at jinglerne rammer et udtryk, som siger noget om det program, de knytter sig til og sætter en stemning for programmet. Samtidig er det væsentligt, at jinglerne er slidstærke, så man kan holde ud at høre dem mange gange. Blandt de jingler, som ifølge Torben Sangild fungerer godt, er radioavisens jingle fra 1950'erne, Sproglaboratoriets og Kulturnyts jingler. Han bryder sig til gengæld ikke om Kulturkontorets jingle.
DR P2 Kulturnyt 15.30, 9/8 2011