15. april 2011

15. april 2011

Frit valg på den kongelige navnehylde

Kronprinsparret har haft friere hænder i forhold til valg af navne til deres nydøbte tvillingepar, der er deres barn nummer tre og fire. Det er kommet til udtryk i navnene Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda. Begge børn har således fået fransk-klingende fornavne og inuit-mellemnavne. Drengenavnet Minik kan være en hilsen til Minik Olsen, der er forsker ved Københavns Universitet og en nær ven af kronprinsen. Ifølge navneforsker på KU Rikke Steenholt Olesen er der en lighed i valget af navnet Vincent og prins Joachims valg af navnet Felix til tvillingernes fætter. - Ligesom Felix kan Vincent godt få en lille optur, når nu det er blevet et prinsenavn, men efter en periode vil det sandsynligvis falde tilbage igen, siger hun.
Jyllands-Posten, 15/4 2011

Hvor er den enkelte stemme?

Først kom genomics og proteomics, og et af de seneste tiltag er culturomics - udforskningen af den menneskelige kulturs genom, skriver Helle Porsdam, professor ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Ideen er, at de ord, der optræder i bøger, kan hjælpe os med til at gengive menneskehedens historie, ligesom forstenede fossiler kan fortælle os noget om menneskers og dyrs evolution. Google Books gjorde det muligt for forskere fra Harvard at lave kvantitativ forskning på digitaliserede bøger uden direkte at læse dem, hvorved de undgik en egentlig overtrædelse af ophavsretlovgivningen. "Culturomics kan godt gå hen og blive et wake-up call for humanister. Vi er nu blevet gjort opmærksomme på, at der er nye forskningsredskaber på vej, som kan komplementere de gamle og mere velkendte af slagsen," skriver Helle Porsdam.
Weekendavisen, 15/4 2011

Nej til Batman, ja til Legolas

Navne kan fortælle mange ting om én selv, fortæller navneforsker fra Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen. Han forklarer, at fornavne ofte er populære i en periode på 15 til 20 år, ligesom markante skikkelser i musikverdenen og litteraturen skaber nye navnemoder. Eksempelvis er man formentlig født i 1990'erne eller efter 2000, hvis man hedder Mikkel. Til gengæld var der ingen danskere, der hed Elvis, før en hvis voldsomt populær musiker dukkede op i 1950'erne. Også navne som Emil, Ronja og Pippi fandt vej til de danske døbefonde på grund af den svenske forfatter Astrid Lindgren, mens Tolkiens fortælling om Ringenes Herre banede vejen for navne som Legolas og Eowyn. I 2006 fik Danmark en ny navnelov, og Michael Lerche Nielsen er blandt dem, som bestemmer, hvad børn må og ikke må hedde. Foreløbig er der ikke blevet plads til en lille Batman, Anus eller Klumpe, men det kan ændre sig i fremtiden.
Weekendavisen, 15/4 2011

Universitet brænder bøger

Københavns Universitet Amager mangler plads til de mange bøger og må derfor skille sig af med en tredjedel af dem. Men ifølge lektorernes tillidsmand på Saxo-instituttet, Christian Troelsgård, vil det gå ud over både forskning og undervisning. Derimod siger Københavns Universitets dekan på humaniora Kirsten Refsing, at det er i orden at brænde de mange bøger. - Vi kunne vælge mellem at fylde det nye hus med bøger eller med studerende, og vi valgte studerende, siger hun.
Politiken, 15/4 2011 

Ny kvalitet i amerikanske serier

Amerikanske tv-serier er inde i en gylden tid. Serier som The Wire, The Sopranos og Mad Men får den ene pris efter den anden. Der er kommet et pludseligt kvalitetsløft, vi er vant til en afslappet fortællekunst i amerikanske serier, men disse serier er virkeligt ambitiøse i deres fortællemåde, forklarer Peter Schepelern fra institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. De amerikanske kvalitetsserier har det imidlertid svært på dansk tv. Både TV 2 og DR har forsøgt sig, men der har været for få seere, og serierne er dyre. Forklaringen på det lave seertal er nok, at serierne er mere krævende end normalt, seerne orker det ikke, mener Peter Schepelern.
DR P1 Morgen , 14/4 2011

KU beklager: Vi må ikke sælge udtjente bøger

Københavns Universitet står for at skulle kassere flere hundredetusinde bøger, fordi der ikke er plads til dem, når fire biblioteker skal samles i et nyt videncenter. - Det er jo i orden, fordi der ikke er nogen anden måde at gøre det på, siger dekan Kirsten Refsing fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Man har overvejet at sælge bøgerne til de studerende, men det må man ikke, fordi bøgerne er indkøbt for statens penge, forklarer hun. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vurderer, at andre kunne have glæde af bøgerne, mens man hos De Radikale og Dansk Folkeparti mener, at man burde give bøgerne væk.
DR P4 Københavns radio, Nyheder 09.30, 14/4 2011

Politikere vil ikke have bøger brændt

I 2013 skal Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet flytte i nye omgivelser, og det betyder, at man skal skille sig af med flere hundredetusinde bøger, som der ikke bliver plads til efter flytningen. Forskningsordfører Jesper Langballe (DF) vil gå til videnskabsministeren for at finde en måde, hvorpå man kan give bøgerne væk til noget mere formålstjenligt end den afbrænding, de er på vej til nu. Videnskabsministeren vil dog ikke blande sig i universitetets beslutning om afbrænding. Formand for Folketingets udvalg for teknologi og videnskab Marianne Jelved (R), mener også, at man bør give bøgerne væk.
DR P4 Københavns radio, Nyheder 12.30, 14/4 2011

Københavns Universitet vil brænde bøger

Københavns Universitet vil brænde tusindvis af bøger, da universitetet er løbet tør for plads. Afbrændingen vækker dog harme blandt underviserne. Fornyelsen af Københavns Universitet Amager betyder, at antallet af hyldekilometer reduceres fra seks til fire, da universitetet prioriterer plads til de studerende. Tillidsmand på Saxo-Instituttet ved ikke, hvilke bøger han skal kassere. Nogle bøger kan undværes, fordi de ikke har været brugt i mange år, og der er mange dubletter, forklarer institutleder på Saxo-Instituttet Uld Hedetoft. Formand for teknologi- og videnskabsudvalget Marianne Jelved (R) mener, at man bør lade folk komme og hente bøgerne eller spørge andre uddannelsessteder, om de vil se dem igennem.
TV2 Lorry, Regionale Nyheder 19.30, 14/4 2011