25. oktober 2010
Studiedagbog fra KU: Vi skal tale erhvervslivets sprog, for de forstår ikke distinktive kontrafaktiske induktioner
Olav Hesseldahl, 24, bor på Nørrebro og studerer filosofi samt innovation og kreative processer ved Københavns Universitet. I sin studiedagbog skriver han blandt andet, at alt, hvad han for tiden beskæftiger sig med, handler om, hvordan og hvor humaniora kan bidrage til samfundet. Derudover mødes han på CBS med den gruppe af studerende, som han tilrettelægger "Suitable for business!" sammen med. "Suitable for business!" er en tværinstitutionel konference, der er med studerende fra CBS, KU, DJH, RUC og SDU skal kortlægge social- og humanvidenskabernes bidrag til erhvervslivet.
Politiken, 24/10 2010
Dårlig latin
"Går det som planlagt, sker der i de næste år en betydelig nedskæring af humaniora og især de små sprogfag ved de danske universiteter", hedder det i dagens leder i Politiken. 20 sprogfag, herunder græsk, latin, arabisk, russisk og italiensk, vil blive slået sammen på nye og bredere uddannelser på Københavns Universitet, og samme tendens ser man også på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Lederskribenten påpeger, at de lærde har læst græsk og latin i 1.000 år, og at det er en kundskabsarv, som det ikke tilkommer os at formøble over en enkelt, snæversynet generation. Derfor efterlyses det i lederen, at universiteternes rektorer begynder at tale med store bogstaver. Skribenten giver Kirsten Refsing, dekan ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, ret, når hun siger, at opgaven er at få samfundet til at forstå, at vi uden humaniora bare er en vækstmaskine. Politiken, 24/10 2010
Det, de unge vil have
En omfattende relancering af DR skal genskabe stationens greb om de unge seere. Den eksperimenterende del af DR's børne- og ungdomsfjernsyn har traditionelt udklækket de helt store talenter, men det er ifølge afdelingsleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Christa Lykke Christensen forsvundet med den store omlægning, som hele DR har været igennem. Det skyldes, at man idag laver TV i en anden rækkefølge end tidligere: Man tilrettelægger en sendeflade med huller, som man beskriver det ønskede indhold af, og herefter sendes beskrivelsen i udbud. - Men så snart programserien er færdig, ryger holdet som regel ud af DR igen. Sådan var det ikke tidligere, hvor man oplærte folk i DR over lang tid, og derfor producerer man heller ikke i særligt stort omfang talenter mere, fortæller Christensen.
Information, 23/10 2010
Danske universiteter nedlægger sprogfag
Grundet politisk pres og et dalene antal ansøgere nedlægger Danmarks tre største universiteter adskillige sproguddannelser. Forfatter og lektor Jørn Boisen fra KU har i samarbejde med 11 kolleger udarbejdet et åbent brev med en advarsel om konsekvenserne ved at nedlægge sprogfag. Københavns Universitet vil slå en række fag sammen for således at kunne bevare dem, hvilket ifølge dekan Kirsten Refsing ikke vil ske på bekostning af specialisering og ekspertise. En nedskæring fra Videnskabsministeriet og et budgetoplæg fra KU varsler imidlertid millionbesparelser og lægger yderligere pres på de mindre fag. Politiken, 23/10 2010
Men do we overhovedet speak Deutsch i 2030?
Flere eksperter fra både humaniorafagene og erhvervslivet efterlyser en langsigtet sprogpolitik for de danske universiteter. Det internationale sprog er i høj grad engelsk, men det betyder ikke, at man skal nedlægge de øvrige sprog, mener en lang række eksperter. For tyve år siden vidste ingen, at kinesisk og arabisk ville være nøgleelementer i dansk erhverv og politik, men det burde vi have vidst, mener de. Mange af nedskæringerne på sprogfagene skyldes, at søgningen er lav, og det derfor ikke er økonomisk rentabelt for universiteterne, som får penge per bestået studerende. Dekan Kirsten Refsing fra Københavns Universitet forklarer, at "engelsk klarer sig, men søgningen er faldet i fransk og tysk, og det er til stor skade for Danmark", og hun bakkes op af sine kollegaer fra Århus og Syddansk universiteter.
Politiken, 23/10 2010
Lektor: Frankrig er revolutionernes land
Millioner af franskmænd har demonstreret mod den kommende pensionsreform. Henrik Prebensen, lektor i fransk historie og samfundsforhold på Københavns Universitet, forklarer, at Frankrig har en ganske anden konfliktkultur, end vi har i Danmark. Ifølge lektoren er Frankrig ikke så gennemorganiseret, og desuden er man skeptisk over for konsensuspolitik. Denne tradition stammer helt tilbage fra middelalderen, og den franske revolution er desuden en vigtig del af den franske identitet. Henrik Prebensen vurderer, at præsident Sarkozy holder fast på pensionsreformen på trods af protesterne.
DR P1 Morgen 8.09, 22/10 2010