08. juni 2010
Flere runesten er det rene volapyk
Inskriptionerne på mange runesten er det rene volapyk, mener en svensk forsker, og den teori bakkes op af runeforsker Michael Lerche Nielsen ved Københavns Universitet . Han forklarer, at langt de fleste runesten og runeskrifter kan læses, men der er enkelte, hvor runerne ikke giver mening. En forklaring kan være, at runestenene i Sverige blev lavet senere end i Danmark, og at det var professionelle runeristere, som drog rundt i landet og lavede stenene. Runeristeren kendte ifølge Michael Lærke Nielsen kun runerne af udseende, men kunne ikke selv læse dem.
DR P1 Morgen 8.09, 8/6 2010
Børneporno i japanske tegneserier
I Japan rummer det enorme tegneseriemarked også populære pornografiske tegneserier med helt unge piger, og der er ikke noget forbud på vej fra statens side. Det skyldes ifølge ph.d. ved Københavns Universitet Jens Sejrup, at tegneserier bliver betragtet på linje med litteratur, og derfor gælder der nogle andre censurbestemmelser end for fotografier og film. Men når det netop gælder film og fotografier, så har Japan nogle langt strammere regler i forhold til børnepornografi, end Danmark har, fortæller Jens Sejrup.
DR2 Udland, 8/6 2010
Medina blev chikaneret
Unge fra Ishøj kastede under en koncert i weekenden rådne æg efter sangerinden Medina. Tilsyneladende er der vrede over hendes navn, som også er navnet på byen, hvor profeten Muhammed ligger begravet. Ifølge religionsforsker Joshua A. Sabih, lektor ved Københavns Universitet, er de unge dog galt på den. Selve stedet er helligt for muslimer, men navnet eller ordet Medina er der ikke noget helligt i, forklarer han. Udviklingsminister Søren Pind (V) mener, at opførslen er noget svineri. Også integrationsordfører Naser Khader (K) bakker sangerinden op. Han roser Medina for at sige sin mening til ægkasterne i stedet for at ignorere dem.
TV2 Lorry, Regionale Nyheder 19.30, 8/6 2010
De er den nye dansktop
Den traditionelle dansktop er på vej til at uddø. Det mener både dansktop-koryfæet Hilda Heick og lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og ekspert i populærmusik Henrik Smith-Sivertsen. - Den traditionelle dansktopmusik, som vi kender den, vil uddø med sit kernepublikum, som er på samme alder, siger Henrik Smith-Sivertsen, der vurderer, at den glade og udadvendte musik som dansktoppen står for vil leve videre. Han peger samtidig på, at måden vi bruger radiomediet på, har ændret sig, og derfor vil nye dansktopsangere som Hannibal Hildorf få det svært.
B.T., 8/6 2010
Udkantsdanmarks kommuner satser på flere kulturtilbud
De danske udkantskommuner har øget deres kulturudgifter mere end resten af landet i en tid, hvor hjerneflugt og skolelukninger præger mediebilledet. Det viser en ny analyse fra kulturtidsskriftet Søndag Aften. Ifølge Peter Duelund, kultursociolog ved Københavns Universitet, har udkantskommunerne fundet ud af, at kulturtilbud er essentielle, hvis kommunerne vil tiltrække veluddannet arbejdskraft og holde på de unge. - Kommunerne har indset, at de selv kan gøre noget for at vende den negative udvikling. Og netop hvis kulturlivet og erhvervslivet arbejder sammen, er der et stort vækstpotentiale i Udkantsdanmark, siger Peter Duelund.
Information, 8/6 2010
Frit valg mellem 20.000 fornavne
Der er blevet mere at vælge imellem, når en ny dansker skal navngives. Siden 2005 er antallet af mulige fornavne steget fra 7.000 til mere end 20.000 i dag. Den store udvikling er sket, efter Familiestyrelsen under Justitsministeriet overtog tilsynet med de danske navne fra Kirkeministeriet i 2006. Siden er listen blevet forøget med 100 navne hver måned, og langt de fleste navne bliver godkendt, før Familiestyrelsen kommer ind i billedet. Navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet er en af dem, som Familiestyrelsen rådfører sig med. Han forklarer stigningen med invandring, globalisering og forældres ønske om at finde et unikt navn til det nye familiemedlem.
Kristeligt Dagblad, 8/6 2010
Studerende dropper sprogfag
De humanistiske sprogfag på landets universiteter er hårdt ramt af frafald. Ifølge ledelserne på universiteterne dropper de mange studerende ud eller skifter studie, fordi de ikke er motiveret eller fagligt stærke nok til fagene. Samtidig er flere af sprogfagene små studier, og de er derfor særdeles sårbare over for frafald. - På Københavns Universitet har vi generelt et problem med gennemførelse. Balkanstudier er et af de meget små studier, så det betyder, at det er meget følsomt over for, at studerende finder på noget andet, siger Hanne Løngreen, der er prodekan på Københavns Universitet.
MetroXpress, 8/6 2010