08. januar 2010
Filmbranche advarer mod dansk snæversyn
Ifølge Det Danske Filminstitut henter filmbranchen herhjemme i gennemsnit cirka 50 millioner kroner om året i produktionsmidler fra udlandet i forbindelse med coproduktioner. Det svarer til cirka 15 procent af det samlede beløb, som dansk film hvert år producerer for. Til gengæld er beløbet væsentligt lavere, når pengene går den modsatte vej. Således modtager udlandet kun 8-10 millioner kroner fra filminstituttets kasse, når der laves filmproduktioner på tværs af landegrænser. Og det er en skævhed, der ikke er givtig, mener professor Ib Bondebjerg fra Københavns Universitet. - Vi skal naturligvis ikke poste alle vores penge i udenlandske film, som vi ikke kan bruge til noget. Men masser af udlandets film kommer os faktisk til gode. Derfor bliver det hurtigt for nationalt og navlepillende, hvis det krav ikke forsvinder. Jo færre restriktioner desto bedre, erklærer Bondebjerg.
Børsen, 8/1 2010
Religiøs strid mellem koptere og muslimer
Drabet på syv personer fra det kristne mindretal i Egypten er det seneste blodige eksempel på de stadig voldsommere religiøse stridigheder i landet. De lokale myndigheder vurderer, at det seneste angreb er revanche for, at en kopter angiveligt har voldtaget en 12-årig muslimsk pige tilbage i november. Og det kommer ikke bag på Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i moderne islam ved Københavns Universitet. - Den form for rygtedannelse om overgreb er noget, der kan hidse folk op. Det bekymrende er, at de opfatter det som deres gode ret at foretage en kollektiv afstraffelse af folk, alene fordi de tilhører den bestemte gruppe, siger han og bebuder, at kopterne bliver administrativt diskrimineret i Egypten.
Jyllands-Posten, 8/1 2010
Tidszoner: Aftenen er længere på Rømø end på Bornholm
Ved den kazakhstansk-kinesiske grænse, skal man stille uret frem med hele to timer. Det betyder, at kinesere, der bor helt tæt på Kazakhstan, altid kan regne med, at deres aftener bliver to timer længere i forhold til kazakhstanere, som bor lige ved siden af. Forklaringen er, at de kinesiske myndigheder har besluttet, at Kina, som strækker sig over cirka 60 længegrader, kun skal have én tidszone. Så klokken er altid den samme i hovedstaden Beijing, i det vestlige Kina ved Afghanistan og det nordvestlige Kina, hvorfra beboerne kan se Rusland. - De indretter sig i høj grad efter forholdene ved at skubbe dagens aktiviteter, så de falder bedre sammen med de lyse timer, forklarer Bent Nielsen, der er lektor i Kinesisk Civilisation og Kultur ved Københavns Universitet. Yderligere påpeger han, at Kinas sydlige beliggenhed gør, at man ikke oplever de sæsonudsving, som vi har i Skandinavien.
Weekendavisen, 8/1 2010
Ekstremisme: DF har radikaliseret udlændingestrategien
Dansk Folkeparti er blevet mere ekstreme og har radikaliseret deres udlændingestrategi i forsøget på at rykke samfundet og beholde magten på en og samme tid. Det mener flere eksperter, heriblandt Klaus Kjøller, der er lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet. - DF har mere ekstremt end tidligere grebet enhver chance til at provokere inden for deres særlige felt. De slår ned, hver gang de får muligheden for det, anslår Klaus Kjøller, der møder opbakning fra blandt andre Ole Birk Olesen, der er redaktør og kommentator ved den liberale netavis 180 grader.
Information, 8/1 2010
Interview: Tekst og tegninger i blæk og blod
Dagbladet Information har interviewet Dennis Meyhoff Brink fra Københavns Universitet, der siden august har forsket i religionssatirens historie ved Institut for Kunst og Kulturhistorie. Afhandlingen bliver det første værk, der kulegraver den europæiske religionssatire gennem 300 år, og giver et kulturhistorisk grundlag, som nutidens kontroversielle satire kan forstås og vurderes ud fra. Meyhoff forklarer i sin forskning det faktum, at vi alle har en tendens til at opfatte vores følelser som naturlige. - Men det er ingen naturlov, at mennesker skal føle sig personligt krænkede, fordi nogen gør grin med deres tro - den lektie lærer historien os. Det er en del af et modefænomen, som er kommet, og som højst sandsynligt forsvinder igen en dag. Derfor er det også noget, vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved. Hvorfor skal en identitet egentlig diktere, hvad vi må gøre grin med?, spørger Meyhoff, der ventes at have en afhandling klar om et par år.
Information, 8/1 2010
Giro 413 dufter af søndagskarbonader
I dag fylder Giro 413 60 år og er dermed det tredjeældste program i Danmarks Radios historie, kun overgået af radionyhederne og morgenandagten. Gennem tiden har der dog været krise mellem lytterne og værterne i diskussionen omkring den gode smag. - Otto Leisner var den første til at spille den musik, folk gerne ville høre - og ikke hvad DR mente, folk skulle høre. Dengang ønskede man især slagere af Gustav Winckler og dansksprogede udgaver af engelsk musik, og Leisner var den første til at tage folks ønsker alvorligt. Men der var andre senere værter, der ikke delte den opfattelse, fortæller Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i dansk populærmusik ved Københavns Universitet. Den første tid med Giro 413 var stadig styret ovenfra, og helt op i 1950'erne skulle man helt hen i slutningen af programmet, før de populære musikstykker blev spillet. Men programmet endte alligevel med at blive ekstremt populært. I 1961 lyttede 97 procent af Danmarks befolkning med uanset alder og geografi.
Kristeligt Dagblad, 8/1 2010