16. april 2010

16. april 2010

Dronningens nytårstaler bliver mere personlige

Ifølge lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller er dronning Margrethes nytårstaler blevet mere personlige med alderen. Når dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IX's palæ på Amalienborg, slår hun gerne både moralske og følelsesmæssige knuder på den formelle, røde tråd. - Det er Statsministeriet, som skriver udkastet til dronningens taler, men det er tydeligt, at hun de senere år træder tydeligere i karakter og er mere personlig i sin stil, udtaler Jes Fabricius Møller. 
Jyllands-Posten, fredag 16/4 2010

Dronningens dag på alle kanaler

Ifølge Klaus Kjøller, der er lektor på Det Humanistiske Fakultet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, ser dagens daglange transmission af dronningens fødselsdag umiddelbart harmløs og upolitisk ud. Han mener dog, at den øger public service-tv's politiske styrke til at definere den danske virkelighed, når hverdagen igen brænder på, og samtidig reducerer de trykte medier til at være meningsmagere.
Information, fredag 16/4 2010

Virksomheder og fonde redder Det Kongelige Teaters regnskab

Det Kgl. Teater kommer ud af 2009 med et overskud på 3,5 millioner kroner. Det sker takket være en fordobling af sponsorindtægterne. Lektor på Københavns Universitet og teaterekspert Stig Jarl er imponeret over tiltrækningen af sponsorer. - Det er både flot og overraskende, fordi alle havde forventet, at det ville være sværere at tiltrække sponsorer som følge af den finansielle krise, udtaler han. Bag overskuddet gemmer der sig dog nogle dystre publikumstal.
Børsen, 16/4 2010

Når monarken møder sit folk

Når dronning Margrethe i dag fylder 70 år, vil hun vinke til folket fra balkonen på Amalienborg. Balkonscenen er en kær men ikke så gammel tradition. Lektor i historie på Københavns Universitet Jes Fabricius Møller forklarer, at tidligere tiders monarker hverken dyrkede paradekørsel i karet eller årlige taler til folket, da det selvsagt ikke var nødvendigt i enevældens tid, hvor man regerede modsat udelukkende at repræsentere, som det er tilfældet i dag.
Berlingske Tidende, 16/4 2010