Sprogfagene skal ud af dimensioneringen nu

I søndagsudgaven af Politiken 26/2 2017 fortalte en af vores bachelorer i Tysk, at hun er blevet bremset i at tage en kandidatuddannelse, selvom arbejdsmarkedet råber på kandidater fra Tysk. Forklaringen er, at Uddannelsesministeriet regulerer antallet af uddannelsespladser efter en model med op til 10 år gamle arbejdsløshedstal. Faktum er, at i dag er der fuld beskæftigelse, hvis man står med et uddannelsesbevis fra fx et vesteuropæisk fremmedsprog i hånden.

Den danske eksport til Tyskland er langt over 100 milliarder om året, arbejdsløsheden er for tyskkandidaterne er 1 procent, alligevel må Københavns Universitet optage bare 15 studerende om året på kandidatuddannelsen i Tysk. For Fransk er tallet 14, Italiensk 7 – og rækker vi lidt længere ud i verden er tallet for fx Arabisk 8. Det siger sig selv, at man ikke på længere sigt forsvarligt kan drive universitetsuddannelser med så små uddannelsesrammer. Og når arbejdsmarkedet samtidig har plads til alle, er det direkte uklogt at fastholde dimensioneringsmodellen over for sprogfagene. Den virker jo modsat sit formål.

Det er paradoksalt, at skiftende uddannelsesministre taler om, at vi skal styrke sprog – og at regeringen kommer med en sprogstrategi og en masse forhåbentlig gode initiativer sidst på foråret – når vi samtidig skærer så meget i pladserne, at der snart ikke bliver miljøer tilbage at styrke. Vi skal huske, at antallet af sproguddannelser er faldet med 40 procent på bare 10 år. Det eneste rigtige er tage sprogfagene ud af dimensioneringen med det samme.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse