Hvad vil politikerne med vores sprogfag?

af Ulf Hedetoft, dekan, Det Humanistiske Fakultet, KU

Bragt i Politiken som debatindlæg 28. januar 2016

HAR KØBENHAVNS Universitet mistet forstanden? Sådan lyder spørgsmålet i forskellige forstandige indlæg, herunder en leder her i avisen. Det sker, efter at jeg har annonceret, at 13 humanistiske uddannelser ikke vil optage bachelorstuderende til sommer; flere af dem risikerer at blive lukket. I farezonen er f. eks. klassisk græsk, eskimologi og polsk. Dannelsesfag, hvoraf nogle har formet vores kulturarv og andre er bundet til Danmarks interesser i rigsfællesskabet eller den øvrige del af Europa. Det er med meget stor beklagelse, at vi har taget den beslutning.

Den ligger i forlængelse af f. eks. CBS, som allerede har lukket ned for optaget på adskillige sproglige linjer, herunder tysk, fransk, japansk og spansk.

Finansieringen af de små fag har i mange år været faretruende lav. Hidtil har de klaret frisag - med hiv og sving - takket være søstersolidariteten fra de større fag og fra forskningsmidler, som dækkede de værste huller.

Men nu rammes de af flere stød under bæltestedet: med dimensioneringen bestemmer ministeren, hvor mange der skal studere f. eks. det moderne Indien eller Sydøstasien. Optaget reduceres markant.

Og med regeringens ' grønthøster' skæres 8 procent af pengene til uddannelse og mere på forskningen. Bunden er slået ud af økonomien. Optaget på eskimologi var sidste år på 15 studerende. I 2018 er det med dimensioneringen sat til 9 personer. Frafaldet på uddannelsen er på ca. 60 procent. Noget lignende gør sig gældende på fakultetets øvrige små fag, og vi har i alt 18 af dem.

Med de pålagte reduktioner kan det ikke hænge sammen mere. Heller ikke når man medregner de særlige småfagsbevillinger.

Underskuddet bliver for stort, og hvis de andre uddannelser fortsat skulle bidrage til at holde alle de små oven vande, vil de enten blive af dårlig kvalitet eller så urentable, at de selv kom i farezonen.

Jeg er enig med minister Esben Lunde Larsen i, at der er brug for en national sprogstrategi. Hvad vil politikerne med sprogfagene? Universiteterne har efterspurgt et svar i årevis. En sprogstrategi med gode visioner, men uden ekstra midler, risikerer dog at forblive en smuk idé.

Det bør Folketinget komme i hu, når de skal diskutere en erstatning for det nuværende taxametersystem. Universitetet har før insisteret på at fastholde små fag på en slags vågeblus som et vigtigt nationalt vidensberedskab.

DET GÆLDER f. eks. arabisk og kinesisk, som ingen i dag betvivler har stor betydning for vores evne til at agere i verden omkring os. Havde vi ikke været i stand til at uddanne og forske inden for de områder, ville Danmarks interesser i dag have været betydelig dårligere varetaget.

Universiteterne har efterspurgt et svar i årevis. En sprogstrategi med gode visioner, men uden ekstra midler, risikerer dog at forblive en smuk idé.