Sandheden er, at alle uddannelser har en vis ledighed

Kære Sofie Carsten Nielsen.

Jeg har kritiseret dig for, at du helt generaliserende taler om, at visse uddannelser uddanner til arbejdsløshed. I dit svar til mig (Politiken d. 28.11.) skriver du, at folk sikkert forstår, at du ikke taler om uddannelser, der ”uddanner rub og stub til arbejdsløshed”. Det er jeg ikke sikker på, at folk forstår. Og hvorfor udtrykker du dig dog sådan, at man skal omfortolke ordene, hvis man vil forstå dig? Du taler jo bevisligt om ”uddannelser, der i mange år systematisk har uddannet unge til arbejdsløshed” og lignende.

Du har også forsvaret dig med, at du ikke selv har fundet på udtrykket ”ubrugelig” (som du citerede i din kronik 24.9.), men at det blev sat på som overskrift af Politiken. Jamen, det beviser da, hvordan dine udmeldinger bliver opfattet. Jeg har også citeret, hvordan andre kloge folk opfatter dig. Eksemplerne står i kø. DR Nyheder skrev på dagen for din kronik d. 24.9.: ”Både Dansk Industri og Dansk Erhverv er begejstrede for forslaget om at sløjfe de uddannelser, der ikke giver job.” Og: ”Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har offentliggjort et udspil, der skal skære i de uddannelser, hvor flest ender i ledighed.”

Kategoriske sondringer

Hvordan kan du da synes, at jeg ”groft undervurderer” dem, der tolker og videregiver dine ord ud fra, hvad de faktisk betyder? I så fald undervurderer jeg også statsministeren, der i sin spørgetime d. 4.11. sagde til de konservatives Lene Espersen: ”Målsætningen er, at vi ikke skal uddanne de unge til arbejdsløshed, men at vi tværtimod skal sikre, at vi sporer de unge ind på de uddannelser, hvor vi ved der er behov for dem efter endt uddannelse.” Jeg ved jo ikke, hvad statsministeren mener, men hun siger her, at der er visse uddannelser, hvis kandidater vi véd, at der er behov for - og altså også visse uddannelser, om hvis kandidater vi ikke ved dette. Denne kategoriske sondring er - ligesom alle de gengivne citater - lodret usandhed, der uretfærdigt smæder visse uddannelser i befolkningens øjne.

Dit ministeriums seneste redegørelse for ”Hovedelementer i dimensionering” taler tilsvarende om bestemte kandidatuddannelser ”i modellen er identificeret med systematisk ledighed”. Sandheden er, at alle uddannelser i disse år vedvarende har en vis ledighed. Og jeg mindede i mit indlæg d. 25.11. om, at der er tale om små gradsforskelle.

Men den samstemmende happy slapping af humaniora fortsætter. ”Man kan ikke byde danske unge endnu et år, hvor man optager dem til ledighed,” siger DI’s Charlotte Rønhof den 28.11. til Ritzau. Og ”vi har ikke råd til at optage endnu et hold unge på uddannelser, hvor de efterfølgende ikke kan få et arbejde,” udtaler Dansk Industri og Dansk Erhverv (Politiken 30.11.). Intet i disse sætninger kan da være svært at forstå. De siger, at man med visse uddannelser bag sig ikke kan få et arbejde. Hele denne måde at udtrykke sig på - som du medvirker til - er perfid i sin systematiske manipulation.

Mangler slagkraftige tal

I dit indlæg hører man for første gang en slags argumentation for, at du som målestok for ledighed vælger det mærkelige kriterium ”ledighed i 4.-7. semester efter dimission”, som ministeriet også ser som indikator for ”samfundsmæssig relevans”. Du siger:  ”Bruttoledighedstal for en hel faggruppe vil give et langt mindre retvisende billede af jobmulighederne. For jo længere tid der går efter endt eksamen, jo længere væk fra ens fag søger man job. For mig gør det altså en stor forskel, om en litteraturstuderende sidder ved kassen i Lidl eller underviser på et gymnasium.”

Hvis det argument skal have nogen mening, må det være, fordi rigtig mange kandidater fra visse uddannelser hen ad vejen ender i lavt betalte jobs fjernt fra deres uddannelse (og vi taler vel om litteraturvidenskabs-kandidater her, ikke om ”litteraturstuderende”, som du helt meningsløst skriver - men her forstår jeg vistnok, hvad du mener). Godt, så fortæl os, hvad du og dit ministerium véd om procentdelen af kandidater fra de forskellige uddannelser, der ”sidder ved kassen i Lidl”. Hvis ikke du har slagkraftige tal for dette, så er dit argument værdiløst, og Lidl-bemærknngen er bare perfid. Og du har i hvert fald ikke begrundet, at man helt skal se bort fra bruttoledighed.

Du tager mig i skole, fordi jeg har talt om dine ”yndlingsfag”. Ok, det var måske en stråmand - dvs. du har ikke det standpunkt, jeg tillægger dig. Det er jeg glad for - og undskyld. Det kan ses, at du har læst kapitlet om stråmænd i min bog 'De svarer ikke'. Jeg anbefaler også dens kapitel 2, der handler om ”omvendt lommetyveri”. Det er, at man med sin sprogbrug lister falske synspunkter ned i lommen på folk uden argumenter, og uden at de opdager det. Netop det har du og dit ministerium gjort.