Debat: Sandheden om film- og medievidenskab
Uddannelsen i film-og medievidenskab er et rigtig godt eksempel på, at vi på universiteterne er i fuld gang med at sikre, at vores kandidater bliver så erhvervsparate som muligt, fortæller institutleder Maja Horst.
af Maja Horst Institutleder, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Bragt som debatindlæg i Berlingske 7. marts 2014
Produktivitetskommissionens formand har i flere omgange refereret til Filmog Medievidenskab som en uddannelse, der ikke er erhvervsrelevant, og nu hvor uddannelsesministeren samtidig har opfordret universiteterne til at fortælle om vores arbejde med relevans og kvalitet, er det vist på plads med lidt fakta.
Uddannelsen i film-og medievidenskab er nemlig et rigtig godt eksempel på at vi på universiteterne er i fuld gang med at sikre, at vores kandidater bliver så erhvervsparate som muligt.
I 2011 begyndte vi en revision af uddannelsen med det formål at sikre høj arbejdsmarkedsrelevans. I løbet af dette arbejde fik vi mange værdifulde input fra vores aftagerpanel, men også fra vores mange andre samarbejdsparter i private og offentlige organisationer. I 2013 optog vi de første studerende efter den nye kandidatstudieordning.
De skal nu vælge mellem fire forskellige profiler, som alle er målrettet et af de hovedområder, hvor vores kandidater typisk får job: Tværmedial kommunikation; Journalistik, kultur og samfund; Film og audiovisuel æstetik; samt Kreative medieindustrier.
Hvis vi ser nærmere på profilen i tværmedial kommunikation, så er den oprindelig udviklet som et eksplicit svar på arbejdsmarkedets ønsker.
Dens indhold ligner nemlig den master-uddannelse af samme navn, som vi tidligere har udviklet på opfordring fra folk i branchen. Der er brug for kandidater til at varetage jobs, hvor strategisk kommunikation på tværs af medierne udgør et vigtigt arbejdsområde.
På alle profiler bliver vores studerende undervist af gæstelærere fra branchen. Vi etablerer også konkrete samarbejder med organisationer, der stiller en opgave til de studerende og efterfølgende hjælper med at evaluere de studerendes arbejde. Endelig er der rigtig mange studerende, som i deres afsluttende specialer samarbejder med organisationer om en konkret opgave, og det er ikke usædvanligt at det er den direkte vej til deres første job.
Det er også vigtigt at huske, at nordiske film og medier er et stærkt brand i udlandet. Uddannelsen i Film-og medievidenskab tiltrækker mange udenlandske studerende og medvirker dermed til at internationalisere hele universitetet. Her i efteråret har vi optaget 39 udenlandske studerende, heraf ni som selv betaler hele deres uddannelse. Film-og medievidenskab er også en af de første ti uddannelser på Københavns Universitet, som har tilbudt et online kursus på den nye Coursera-platform. Foreløbig har kurset »Nordic Film and TV« mere end 17.000 tilmeldte.
Problemet i forhold til produktivitetskommissionen er selvfølgelig, at det tager lang tid, før vi kan se effekterne af alt dette arbejde. De studerende, der bliver færdige her i 2014, startede måske deres studier i 2008.
Det var året, hvor blandt andre Dansk Industri var ude med en opfordring om, at hvis man skulle læse humaniora, burde man vælge noget med kommunikation, fordi der her var mange job. Det viser jo bare, at det er rigtig svært at spå - specielt om fremtiden.