Slut med fleksibilitet og internationalisering
Uddannelsesministeriets model for dimensionering af uddannelserne vil få voldsomme konsekvenser for fleksibiliteten i uddannelsessystemet samt vores ønske om at gøre danske uddannelser mere internationale.
Allerede fra næste år er der sat begrænsninger på optaget på kandidat-uddannelser på humaniora. Tidligere var optaget en blanding af studerende med såkaldt retskrav og andre studerende. Retskravs-studerende er dem, der har automatisk adgang til en uddannelse. Hvis man fx har læst BA i pædagogik på Københavns Universitet og ønsker at fortsætte på kandidatuddannelsen i pædagogik samme sted, så har man automatisk ret til at blive optaget på denne uddannelse. Studerende med andre bachelor- uddannelser kan derefter blive optaget i det omfang, der er plads. Hvis man fx har taget en anden BA-uddannelse eller har en professionsbachelor med bestemte fagkombinationer, kan man også komme ind på KA-uddannelsen i pædagogik.
Ifølge ministeriets nye model for dimensionering er optaget på kandidatuddannelserne imidlertid begrænset allerede fra næste år. Det vil i praksis betyde at der formentlig kun er plads til de bachelor-studerende, der har retskrav på at blive optaget. Ministeren har en forventning om, at universiteterne nedsætter optaget på bachelor-uddannelserne så det svarer til det lavere optag på kandidatuddannelserne. Men det vil først kunne ske med 3 års forsinkelse – og dimensioneringen træder allerede i kraft næste år. Desuden er vi nødt til at have et vist optag på bachelor-uddannelserne for at sikre studiemiljø og valgfrihed.
På samme måde vil international rekruttering formentlig stoppe – i hvert fald for de studerende, der kommer fra EU. På flere af vores humanistiske kandidatuddannelser tiltrækker vi en række internationale studerende, som vælger at læse hele deres kandidatuddannelse i Danmark. Det er super godt for studiemiljøet, som bliver mere internationalt, hvilket betyder at også danske studerende lærer en masse. Men med ministeriets model for dimensionering bliver der formentlig ikke længere plads til at optage disse studerende. Kun studerende udenfor EU vil måske kunne få plads, for de betaler nemlig selv for deres uddannelse. Dem er der bare ikke så mange af.
Disse forhåbentlig utilsigtede konsekvenser for fleksibilitet og internationalisering vil formentlig kun blive gjort værre af, at også fremdriftsreformen vil komme til at sætte sine spor. Den betyder nemlig at de studerende, som er optaget i år og de to foregående år, kommer hurtigere igennem systemet. Det er godt. Men det vil betyde at endnu flere bliver færdige og har retskrav på at starte på bestemte uddannelser. Også ønsket om at skynde sig kan få folk til at vælge det sikre og satse på at fortsætte på den sikre retskravs-uddannelse. Både fleksibilitiet og internationalisering tager ofte lidt længere tid end den slagne vej, men den investering er ofte meget værd. Den bliver der imidlertid slet ikke plads til i det nye system, og det er bare så ærgerligt.