Debat: Peter Birch Sørensens oplysninger er forkerte
Det er ærgerligt at produktivitetskommissionen bygger deres arbejde på forældede oplysninger. Der er sket en eksplosion i beskæftigelsen for humanistiske kandidater, men kommissionen vælger et talmateriale, der får det til at se ud som om, situationen ikke har forandret sig de sidste 20 år.
Af Maja Horst, Institutleder for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet
Læserbrev sendt til Berlingske 19. december 2013, men ikke bragt i avisen.
Men det er desværre ikke det eneste eksempel på at kommissionen fremlægger forkerte oplysninger. Peter Birch Sørensen har også talt om de nye humanistiske uddannelser, som har været i voldsom vækst og som uddanner til arbejdsløshed. Ifølge ham er filmvidenskab, kommunikation og filosofi eksempler på det. Det er alle uddannelsesområder, der findes på mit institut. Men beskrivelsen er helt forkert.
Filmvidenskab er faktisk så gammel, at den ikke længere findes som selvstændig uddannelse. I dag læser de studerende film- og medievidenskab, og vi har været igennem nogle grundlæggende revisioner af studiet. De studerende vi uddanner i dag får i høj grad kompetencer, der retter sig mod erhvervslivet – fx indenfor områder som Creative Media Industries eller Cross-Media Communication.
En anden kommunikationsuddannelse er retorik – et fag der har mere end 2000 år på bagen – og hvor beskæftigelsesgraden er i top. De sidste tal viser en arbejdsløshed på 3,1%. Når produktivitetskommissionen vælger at tage arkitekter ud af tallene for de tekniske kandidater, så burde man nok også overveje, om man ikke også skulle differentiere lidt mellem de humanistiske uddannelser.
Filosofi er heller ikke et nyt påfund. Det er rigtigt, at beskæftigelsesgraden for disse kandidater kunne være bedre, og det er noget vi arbejder på at gøre noget ved. Til gengæld er de filosofiske kandidater rigtig gode til at finde arbejde i det private erhvervsliv. Næsten halvdelen af de nyuddannede kandidater fra de seneste år får arbejde i det private. Det skulle man tro var en stor kvalitet i en tid, hvor vi skal omstille os fra offentlig til privat beskæftigelse. Det er heller ikke rigtigt at vi blot sluser flere og flere studerende ind. I 2007 optog vi 100 studerende på filosofi, mens vi i 2013 optog 80.
Vi har i øvrigt sort på hvidt fra en ny undersøgelse, at de humanistiske kandidater er de bedste iværksættere på Københavns Universitet. Og det skyldes ikke, at de laver egen virksomhed mens de venter på 'et rigtigt job' - de er nemlig også de bedste til at skabe job til andre i deres virksomhed. Det skyldes blandt andet at humanistiske fag altid er teoretisk underbestemte, dvs at alle teorier kræver en stor grad af fortolkning for at de kan bruges på konkrete problemstillinger. Det er der rigtig gode videnskabsteoretiske grunde til. Og det betyder at humanistiske kandidater er født innovative og fleksible. Er det noget arbejdsmarkedet har brug for?