Kommentar: Når 10 høns bliver til en fjer

Af prodekan Jens Erik Mogensen, Det Humanistiske Fakultet

Borer man blot lidt i de faktuelle forhold om Københavns Universitets humanistiske uddannelser og sammenligner det reelle udbud af timer med det, pressen udlægger som det reelle, bliver resultatet et andet.

Da realværdien af de penge, humaniora og samfundsvidenskab får for hver studerende, der tager en eksamen, er faldet gennem de sidste 20 år, blev det i 2009 besluttet at hæve taksten med 12 % (5.000 kr.) over en treårig periode, og i forbindelse med finansloven for 2014 blev forhøjelsen ført videre frem til 2016.

Takstforhøjelsen blev oprindeligt støttet af blandt andre DEA, DI og AC, og hensigten var fra starten klar – de studerende skulle have flere timer. Men endnu før universiteterne havde haft tid til at hæve timetallet med pengene fra takstforhøjelsen, lød der kritiske røster om, at særligt de humanistiske fakulteter ikke gjorde, hvad der skulle til, for at give de studerende flere timer og mere lærerkontakt.

Senest den 15. december 2013 kunne man i Politiken læse, at selvom antallet af undervisningstimer er stigende, er der stadig fag, hvor pengeindsprøjtningen ikke har haft nogen virkning. Politiken lænede sig her op ad en rapport, Uddannelsesministeriet sendte i omløb et par dage før.

Som eksempler nævnte Politiken kandidatuddannelserne i engelsk og filosofi på Københavns Universitet – på engelsk skulle antallet være tre timer om ugen og på filosofi fire. Dagen efter korrigerede Politiken omregningen af det årlige timetal til ugentlige timer. Resultatet er nemlig ikke retvisende, da rapporten taler om 72 og 92 timer på årsbasis. Så langt så godt. Skulle man tro. Men nej.

Hvad enten man vælger at angive timetallet på årsbasis eller omregner det til ugentlige timer, er tallene stadig misvisende i forhold til det reelle udbud af timer. Problemet er ikke tallene. Dem har vi selv leveret til ministeriet, som har lagt dem ind i rapporten. Problemet opstår, når man ikke ved, hvad tallene refererer til.

Opgørelsen for kandidatuddannelsen i engelsk bygger eksempelvis kun på, hvor mange kurser en studerende skal bestå for at opfylde studieordningens krav om ECTS-point per semester, og ikke på hvor mange kurser engelsk reelt tilbyder kandidatstuderende som valgmuligheder for at opfylde kravet.

Da taxameterforhøjelsen blev indført, havde engelsk rigtig nok en studieordning, hvor ECTS-kravet var fordelt på få kurser med stor faglig tyngde. Men for nye studerende, der startede på kandidatuddannelsen i sommeren 2013, er situationen en anden.  ECTS-kravet er bredt ud over flere kurser, der giver flere timer, uden at den samlede fagtyngde er blevet mindre. Næste gang, ministeriet laver en rapport, vil de 72 timer derfor være løftet til 224 timer per år, og hertil kommer vejledningstimerne.

Det er bestemt gode nyheder for de studerende. Men selv før man lavede studieordningen om, udbød engelsk-faget aldrig kun tre timer om ugen. Tværtimod udbyder engelsk nu som før ca. 20 kurser hvert semester på kandidatuddannelsen à hver 2 timer ugentligt, og da en studerende sagtens kan følge et eller flere kurser i et semester uden at gå til eksamen, men forberede sig til en senere eksamen, mangler de kandidatstuderende på engelsk slet ikke timer.

Undervisningsudbuddet på det fag, der blev hængt ud, er således stort. Det nævner ministeriet ikke i sin rapport, og det er grunden til, at Politiken gik galt i byen med sin udlægning af rapporten. Derfor skulle man måske overveje en anden gang først at spørge kilden, før man gengiver, hvad en anden part siger om den.