Kommentar: Det går skidt med profetierne
Historien viser med al ønskelig tydelighed, at det er svært at spå om, hvilke uddannelser der fører til beskæftigelse, siger dekan Ulf Hedetoft som svar på Produktivitetskommissionens forslag om at styre optaget på uddannelserne på baggrund af aktuelle ledighedstal.
Af dekan Ulf Hedetoft, Det Humanistiske Fakultet
Bragt som debatindlæg i Politiken den 22. december 2013.
En god del af årets kuld af nyuddannede kan med rette føle sig snydt. På linje med mange tidligere tiltag foreslog Produktivitetskommissionen i tirsdagens rapport, at der bør indføres en hård styring af optaget på uddannelser på baggrund af ledighedstal. Det lyder besnærende, men er lettere sagt end gjort.
Samme sang høres stort set hvert forår fra Dansk Industri. Med fast stemme formanes de studerende til ikke at vælge med hjertet, men med hjernen (læs: helst til ingeniør).
Det gjorde DI også 21. maj 2008 i Politiken - altså kort før de, der denne sommer blev uddannet som kandidater på universiteterne, skulle vælge uddannelse. Og resultatet er ikke opmuntrende. I artiklen hedder det, at de unge skal holde sig fra klassiske humanistiske fag og i stedet tænke i kommunikationsuddannelser, fordi den aktuelle ledighed for kommunikation var to procent og dermed under ledigheden for eksportingeniører.
De nye kommunikationsuddannede, der fulgte rådet i 2008 - og der var mange - kan med rette være sure. Finanskrisen ramte hårdt i kommunikationsbranchen, og i dag er det bl. a. netop den faggruppe, man ifølge Produktivitetskommissionen bør underlægge hård regulering med lav SU og lavere taksameter.
"Når Produktivitetskommissionens rapport nu taler om, at de studerende skal fra humaniora til ingeniøruddannelser, skal man huske, at nyuddannede ingeniører har den højeste ledighed af de to!
— Dekan Ulf Hedetoft
Eksemplet er ikke unikt. Skræmmende historier om mangel på læger og overtal af ingeniører er der nok af. Når Produktivitetskommissionens rapport nu taler om, at de studerende skal fra humaniora til ingeniøruddannelser, skal man huske, at nyuddannede ingeniører har den højeste ledighed af de to. Den største stigning i beskæftigelsen set i det lange perspektiv er sket inden for de humanistiske fag. 2-3 gange flere kandidater i dag end for 25 år siden og en arbejdsløshed, der er faldet fra 20 til 6 pct. Men måske vil verden ændre sig og åbne et nyt arbejdsmarked for ingeniører. Vi ved det ikke, og det er pointen.
Prognoserne hjælper meget lidt.
På Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet dimensionerer vi gerne uddannelser, hvis der er varige problemer med ledighed. F. eks. optager vi af den grund i dag 20 procent færre på filosofii forhold til i 2007. Men det skal ske på et realistisk grundlag og med sikkerhed for, at vi ikke prognosticerer de kommende studerende ind i manglende beskæftigelse, når de kommer ud som kandidater.