Kommentar: Humaniora skaber grobund for innovation

Af dekan Mette Thunø, Aarhus Universitet, dekan Lone Dirckinck-Holmfeld, Aalborg Universitet, dekan Flemming G. Andersen, Syddansk Universitet, dekan Ulf Hedetoft Københavns Universitet og institutleder Martin Bayer, Roskilde Universitet

Bragt som kommentar i Berlingske 12. juni 2012

Innovation står højt på den politiske dagsorden i EU, og herhjemme ønsker den danske regering at lave den første, samlede nationale strategi for innovation. Det er godt nyt for forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, der repræsenterer en meget stor del af samfundets innovationskapacitet. Men det er i første omgang primært godt nyt for de tekniske og naturvidenskabelige institutioner, der traditionelt kobles sammen med vækstskabende teknologisk innovation. Humaniora betragtes i denne sammenhæng i bedste fald som et »blødt« supplement til de »hårde« videnskaber.

Der er ingen tvivl om, at ingeniør- og naturvidenskaberne vil spille en afgørende rolle, når de store globale samfundsudfordringer inden for f.eks. miljø, energi og sundhed, som samtidig hører til nogle af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner, skal løses. Men det er efter vores opfattelse nødvendigt at udvide forståelsen af, hvad innovation er og kan være, for svaret på den globale energiforsyningskrise og de truende klimaforandringer i horisonten kalder ikke bare på teknologiske landvindinger.

For at udvikle løsninger på globale og lokale samfundsproblemer skal vi aktivere humanioras og samfundsvidenskabens viden om de mennesker, der udgør samfundet, deres bevidsthedsmæssige systemer og måder at kommunikere og lære på, samt de kulturer, som binder det hele sammen

Miljøproblemer kan for eksempel ikke løses uden at medtænke menneskers omgang med omverden og natur og de redskaber, virksomhederne udvikler for bl.a. at reducere CO2-udslippet. Fedmeproblemer er ikke kun et spørgsmål om overdreven indtagelse af forkert ernæring, men om de samfundsmæssige og individuelle årsager til denne adfærd. Og økonomiske kriser er ikke naturlove, men skabt i vekselvirkning mellem menneskelige motiver, sociale strukturer og teknologiske udviklinger. Og dertil kommer, at humaniora kan levere grundlæggende indsigter i kreativitet, sprog og læring.

De fremtidige videnskabelige gennembrud, der kan bidrage til løsningen af de globale problemer, opstår altså ikke, hvis udvikling og innovation bliver ved med at foregå i adskilte siloer, men ved at fag og discipliner arbejder sammen på nye måder. De udfordringer, vi står over for, skaber dermed også en enestående mulighed for at udvikle nye samarbejder på tværs af videnskaberne - og for at etablere nye platforme for samarbejde på tværs af virksomheder og universiteter.

Det kræver dog, at humaniora og samfundsvidenskaberne inviteres indenfor som ligeværdige partnere i forsknings- og innovationssammenhænge. Omvendt må vi som humanister også forpligte os til at deltage aktivt i arbejdet med at definere innovationsdagsordnen og byde ind på løsninger af de mange konkrete problemer - og ikke mindst synliggøre de bidrag, vi leverer.

Vi kan begynde med at tage ved lære af de humanistiske kandidater, som allerede har vist, at det kan lade sig gøre at bygge bro mellem de »hårde« og de »bløde« kompetencerpå en frugtbar måde: I modsætning til, hvad mange tror, finder flere og flere humanistiske kandidater nemlig job i det private, hvor de i stort omfang bidrager til dansk eksport og innovation, viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. 40 procent af humanisterne arbejder nu i private virksomheder.

Den udvikling vil fortsætte, spår økonomerne bag analysen, og da en tredjedel af alle universitetskandidater - det er ca. 35.000 studerende - er indskrevet på et humanistisk fag, må man sige, at integrationen mellem humaniora og de andre hovedområder på arbejdsmarkedet er på rette spor. Disse højt specialiserede humanistiske universitetskandidater, der i særlig grad har evnen til at navigere i komplekse kulturelle, sociale og økonomiske sammenhænge både nationalt og globalt, vil være af vital betydning for Danmark i de kommende år.

Hvordan humanioras forskere på samme måde bliver en del af innovationsdagsordnen, er temaet for en konference, som de danske universiteter afholder i dag i samarbejde med Uddannelsesministeriet under overskriften Innovation and Creativity. Konferencen vil komme med direkte indspark til, hvordan dansk erhvervsliv og danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan åbne op for nye former for tværfaglige samarbejder - det bliver altafgørende for Danmark, at vi kan kigge fordomsfrit på, hvilke fagområder der kan bidrage med nye løsninger, og undgå at stirre os blinde på, hvilke faglige hovedområder der traditionelt har løst bestemte opgaver.