KUB Syd-banner - Kvinder (november 2022)

I Specialistklassen inviterer vi fire kandidater til at svare på spørgsmålet: Hvad er det vigtigste, I fandt ud af i jeres speciale?

Denne gang handler det om følelser blandt kvinder i et historisk perspektiv. Alle fire kandidater har læst kilder fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i den videnskabelige retning, som kaldes følelseshistorie, dvs. et analytisk blik på hvordan følelser historisk set har manifesteret sig.

Nogle af de spørgsmål, som bliver stillet undervejs, kredser bl.a. om:

  • Hvilken ny indsigt kan et fokus på kvinders og børns følelser for over hundrede år siden tilføre vores forståelse af historien?
  • Hvordan håndterer man metodisk og teoretisk at de følelser, der undersøges, ikke én til én kan oversættes til, hvordan vi forstår følelser i dag?

Hvis du har brug for inspiration til dit eget speciale, eller hvis du bare gerne vil høre, hvad der rører sig inden for den nyeste studenterforskning, så har du chancen her. Bare mød op - der kræves ikke tilmelding.

Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Specialer

Line Sømberg

Når følelserne får frit spil: en følelseshistorisk undersøgelse af københavnske borgerkvinders breve, 1800-1830

Specialet er en følelseshistorisk undersøgelse af breve, udvekslet mellem det københavnske højborgerskabs kvinder fra 1800-1830. Undersøgelsen hviler på det teoretiske følelsesbegreb ”emotional echoes”, der viser, hvordan følelserne ekkoer hinanden på tværs af hele kildematerialet og dele af den romantiske kultur.

De københavnske borgerkvinder ekkoer i høj grad den store betydning, som deres kvindelige relationer har. Når relationerne udfordres, gør kvinderne brug af følelsen vrede, en følelse, der på baggrund af den eksisterende forskning, ikke var forventelig. Deres moderrolle og relationen over for børn udtrykkes som en betinget glæde, hvor følelserne ikke var tilknyttet barnet, men barnets handlinger.

Yasmani Kilani

Skolepigesværmerier og fruntimmer förälskelser: en følelseshistorisk undersøgelse af romantisk kærlighed mellem kvinder, 1824-1918

Specialet undersøger, hvordan kvinder, der elskede kvinder, udtrykte deres kærlighed sprogligt fra 1824-1918. Ved at benytte en ”reparativ læsning” (Sedgwick) af en dagbog, en novelle, en erindring og en brevsamling dokumenteres følelserne, som kvinderne udtrykte i henholdsvis private og offentlige tekster. Ordforrådet i kilderne lånte ofte metaforer for heteroseksuelle beskrivelser af kærlighed og begær.

I specialet diskuteres også det videnskabelige problem, at de ord og begreber, som vi i dag bruger om kærlighed mellem kvinder som fx lesbisk, queer, mv. ikke eksisterede i den undersøgte periode.

Martin Andersen

”Kvinder er Kvinder nærmest”: Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne; 1885-1910

Specialet undersøger Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne i perioden 1885-1910. Traditionelt er foreningen blevet kendetegnet som et overklassefænomen, der ikke forstod arbejderkvindernes særlige udfordringer. Specialet gør op med denne forståelse ved hjælp af en følelseshistorisk tilgang og viser, hvordan relationen til arbejderkvinderne var mere kompleks end tidligere antaget.

Amalie Olga Lyngsted

Jeg står ene i verden uden far og mor: En undersøgelse af følelsesmæssige relationer for børn og unge anbragt under Bangs virksomhed i starten af det 20. århundrede

Dette speciale undersøger en lille gruppe af de børn og unge, som voksede op i den danske filantropiske børneforsorg i årene omkring år 1900. Ved at tilgå barndoms- og forsorgshistorien fra et følelseshistorisk perspektiv, analyserer dette speciale, hvilke følelser de anbragte børn og unge udtrykte i breve skrevet i relation til deres forældre, personalet i den organisation, de var anbragt på, og deres søskende. Dermed bidrager specialet med en ny indgangsvinkel til viden om anbragte børns oplevelse af at vokse op uden for hjemmet.