Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave

Tre sønderjyske sagnfortællere bliver interviewet af den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen i 1894. Til ham fortæller Christian C. Haugaard i Åbenrå en række ideologisk mættede og følelsesladede sagn, og flere gange forklarer Christian hvordan stednavne blev til som resultat af de begivenheder som han beretter om i sagnene.

Ude i landsbyen Genner i Øster Løgum Sogn møder Tang Kristensen det aldrende ægtepar Jes Marcorsen og Ane Poulsen. Ægteparret er så ivrige efter at meddele Tang Kristensen hvad de husker af sagn, stednavne og særegne dialektord at de taler i munden på hinanden så Tang Kristensen har svært ved at følge med i sine feltnoter.

Med afhandlingen undersøger jeg det fænomen at fortællere ofte inddrager stednavneforklarende elementer i deres repertoirer af sagn. Jeg går kritisk til forskningshistorien, og jeg vender de teoretiske forudsætninger på hovedet: Sagnfortælleren ønsker først og fremmest at fortælle sit sagn i alle dets betydningsskabende farver. Stednavneforklarende elementer tjener blandt andet som stedfæster for sagnet hvilket betyder at de er del af fortællerens retoriske strategier for at skabe troværdighed i sit sagn.

The Danish folklore collector Evald Tang Kristensen interviews three storytellers from Southern Jutland in 1894. In the town of Åbenrå, Christian C. Haugaard tells Tang Kristensen a series of ideologically saturated and emotionally charged legends. Several times, Christian explains how place-names came to be as a result of the incidents described in the legends.

In Genner, a village in the parish of Øster Løgum, Tang Kristensen meets the elderly married couple Jes Marcorsen and Ane Poulsen. The couple is so eager to report to Tang Kristensen what they remember of legends, place-names and distinctive dialect words, that they both speak at once, making it difficult for Tang Kristensen to keep up with them in his field recordings.

With the dissertation, I investigate the frequent phenomenon of storytellers including explanations of place-names in their repertoires of legends. I critically examine the research history and turn the theoretical premises upside down: The storyteller first and foremost wants to tell his or her legend in all its facets of meaning. Place-name explanatory elements serve as, e.g.,
‘anchor points’ for the legend, meaning they are part of the teller’s rhetorical strategies to add credibility to the legend.