Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis

En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn

Bjarke Damm forsvarer sin ph.d.-afhandling.

 

Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn, fordi der er tale om et dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.

Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk og teoretisk problemstilling, som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis skaber betydninger vedrørende ordet barebacking.

I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!

Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære integreringsstrategier.

Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.

 

 

This thesis examines how it is possible to study linguistic meaning-creation on an empirical basis. An empirical study of linguistic meaning-creation presupposes a theoretical framework founded in a dynamic view of language like the one proposed by integrational linguistics, because it is a dynamic phenomenon. However this approach involves significant empirical consequences particular related to the data problem, because it perceives linguistic signs as being unique and unavoidably bound to the temporal dimension.

Furthermore the founder of this theoretical approach does not account for how meaning-creation is conducted. Consequently in order to examine the linguistic meaning-creation on an integrational foundation, it is necessary to develop a methodological basis, which takes into account the empirical consequences of integrationism, and to provide a theoretical framework of how the linguistic meaning-creation takes place. I solve both of these problems based on an empirical case where I collect empirical ‘data’ through focus group interviews with four different groups of men who have sex with men, for the purpose of examining how they create meanings regarding the word barebacking.

Based on this ‘data’ I develop the methodological basis for the study, where I argue that to overcome the empirical consequences of integrationism it is necessary to retro-contextualize the data as well as exposing all the interpretive levels that are an inevitable part of all analytical processes. This is crucial for the validity of the study!

To solve the theoretical issue propose a hypothesis and argue that linguistic meaning-creation basically takes place at an intuitive and a reflective level. However only the reflective level can be studied empirically as it is linguistically explicit. On the reflective level I distinguish between primary and secondary integration strategies.

Finally, I demonstrate how the empirical case can be examined based on the developed theoretical and methodological framework, and this analysis thus answers how it is possible to study linguistic meaning-creation on an empirical basis.

 

Bedømmelsesudvalget

  • Professor Hanne Ruus, formand (Københavns Universitet)
  • Lektor emeritus Lars Hem (Aarhus Universitet)
  • Lektor Sune Vork Steffensen (Syddansk Universitet)

Leder af forsvarshandlingen

  • Lektor Christina Fogtmann Fosgerau (Københavns Universitet)

Et antal eksemplarer af afhandlingen vil blive fremlagt til gennemsyn og hjemlån inden forsvaret i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS), Njalsgade 120, 2300 København S.