Private foreningers betydning for integration og samfundsudvikling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Samarbejde > Humanioras impact: 24 eksempler > Private foreningers be...

20. maj 2015

Private foreningers betydning for integration og samfundsudvikling

historie

Vincent Gabrielsen leder forskningsprojektet ”Private foreninger i den antikke verden” med tre postdocs, to ph.d.-studerende og 33 forskere fra hele verden som associerede partnere. Projektet har en bevilling fra Carlsberg Fondet på 9,5 mio. kr.

Vincent Gabrielsen

Projektet beskæftiger sig med private foreningers betydning i antikken og drager paralleller til det moderne samfund. Vincent Gabrielsens forskning beskriver og analyserer antikkens foreningsliv som kulturelt bagtæppe for det moderne samfunds organisationsformer og de private organisationers betydning for samfundsudviklingen.

Staten var i antikken en eksklusiv organisation, hvor alle privilegier var forbeholdt statens egne borgere; slaver, kvinder og fremmede var ekskluderet. En række restriktioner begrænsede borgernes interaktion med udefra kommende handelsmænd. Eksempelvis måtte borgerne ikke sælge jordlodder til fremmede, og derved forhindredes handel og interaktion i at udvikle sig. Som resultat af statens restriktioner opstod fra det 4. århundrede f.v.t. en underskov af private organisationer i antikkens samfund, som var demokratiske i deres opbygning. Disse organisationer faciliterede udveksling af varer og ideer mellem borgerne og de fremmede. I kraft af disse foreninger begyndte befolkninger i denne region at interagere på tværs af hundredvis af sprog og religioner - fra Rom til Indien og fra Det Kaspiske Hav til det sydligste Ægypten.

Migrationen nåede hidtil usete højder i perioden frem til det 3. århundrede e.v.t. De private organisationer spillede her - til dels i samspil med staten - en central rolle som samfundsintegrerende maskiner, idet de fremmedes ressourcer og kompetencer, som hidtil under Statens regime havde været uudnyttede, nu blev bragt i spil til gavn for hele samfundet.

Impact og formidling

Vincent Gabrielsen overfører denne indsigt på forståelsen af det moderne samfund, hvor private organisationer med deres organisationsform (bestyrelse, generalforsamling osv.) fungerer som løftestang for integration af fremmede. Desuden er organisationerne platform for organisering og aktivering af frivillige ildsjæle og læreplads i demokratisk deltagelse. Den organisatoriske aktivitet fremmer interaktionen mellem borgere og styrker derved den sociale sammenhængskraft i samfundet og tilliden mellem mennesker. Dette er af enorm (om end ikke kvantitativt målelig) værdi i det danske samfund. Gode, demokratiske borgere bidrager til samfundsøkonomien, og fraværet af uro og konflikt minimerer samfundets transaktionsomkostninger. Den sociale kapital, der opbygges i ’Foreningsdanmark’, gør, at vi som samfund og borgere kan bruge vores ressourcer på kerneopgaver (uddannelse, produktion, service osv.) på baggrund af tillid og samarbejde frem for at måtte bruge mange ressourcer på kontrol og dokumentation.

For Vincent Gabrielsen er forskningen uløseligt knyttet til undervisningen på historiestudiet. Forskningens erkendelser, fx om de private organisationers betydning som samfundets lim, formidles gennem forskernes undervisning til kandidaterne, der efter studiet bringer denne viden ud i samfundet som gymnasielærere, konsulenter og embedsmænd, men også som samfundsborgere. Kandidaterne har evnen til at tænke nyt, samle og organisere mennesker om aktiviteter, mobilisere frivillig arbejdskraft og skabe demokratisk dialog om emner, der optager mange borgere, alt sammen til fordel for hele samfundet.

Private virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar, inddrages i Vincent Gabrielsens undervisning. Pumpekoncernen Grundfos tilbyder i forskellige dele af verden fleksible jobs til medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer, og A.P. Møller Fonden donerer store midler til Folkeskolen. Vincent Gabrielsen inviterer Grundfos’ HR-chef og A.P. Møller Fondens direktør ind på universitetet for at diskutere med de historiestuderende, hvorfor virksomhederne arbejder med corporate social responsibility og kapitalistisk filantropi. De studerende møder her vigtige rollemodeller fra private organisationer og rustes til at virke for styrkelse af social sammenhængskraft og tillid i det moderne samfund. Desuden lærer virksomhederne studiemiljøet og den humanistiske forskning at kende.

Endelig formidler Vincent Gabrielsen sin viden gennem foredrag, konferencer og indlæg i diverse medier.

Læs mere

www.copenhagenassociations.saxo.ku.dk/