Læreplaner som styringsinstrument i danske daginstitutioner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Samarbejde > Humanioras impact: 24 eksempler > Læreplaner som styring...

20. april 2015

Læreplaner som styringsinstrument i danske daginstitutioner

læreplaner

Maja Plum har i sit ph.d.-projekt bl.a. analyseret, hvilken indflydelse kravet om dokumentation af den pædagogiske indsats har på pædagogernes arbejde i praksis.

Baggrund

Maja Plum

Folketinget vedtog i 2004 loven om pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet. Ideen med loven var at dokumentere og synliggøre den pædagogiske indsats i børneinstitutionerne, ikke at ændre den pædagogiske praksis. Loven fastsætter seks læringstemaer (sprog, sociale kompetencer; personlige kompetencer; naturen og naturfænomener; kulturelle udtryksformer og værdier; krop og bevægelse), inden for hvilke pædagogerne skal opsætte mål og beskrive metoder og aktiviteter til at nå disse mål. Af lovgiverne ses det som en vidensproces, der udvikler pædagogernes praksis og faglighed ved at skabe refleksion og bevidstgørelse. Det indebærer altså ikke et krav om at reformere den pædagogiske praksis.

Case

Gennem en analyse af dokumenter i.f.m. lovgivningen og implementeringen i kommunerne, kvalitative interviews med pædagoger samt etnografisk feltarbejde i tre børneinstitutioner over et halvt år er Maja Plum nået frem til, at dokumentationskravet i høj grad har ændret praksis. Hendes forskning viser,

  • at de dele af det pædagogiske arbejde, der ikke måles/dokumenteres, fordi de falder uden for de seks læringstemaer, har mistet værdi; det gælder fx de omsorgsrelaterede aspekter af pædagogernes arbejde.
  • at man med læreplanerne har indført en særlig måde at se og evaluere børn på: Se dem som ’helheder’, der hver består af seks dimensioner (læringstemaerne), inden for hvilke de skal udvikle sig.
  • at man har indført et syn på pædagogisk arbejde som målrationelle processer; pædagogen skal kunne vise, hvad målet med og resultatet af en aktivitet er – ellers kan det ikke betegnes som pædagogik.
  • at det meste af det, der foregår i vuggestue- eller børnehavedagligdagen, ikke defineres som fagligt arbejde og dermed mister status og ikke er det, der sættes tid af til at diskutere fagligt.

Således nedprioriteres alle de aktiviteter og interaktioner, som ikke er med i målingen af det faglige arbejde. Basisrutiner, hvor nærvær, tryghed og omsorg er i aktivitetens kerne (fx madlavningen, måltidet, toiletbesøget, tøj på og af før og efter udflugten eller turen ud på legepladsen), mister betydning i faglig henseende, idet det primære fokus er på ’læring’.

Maja Plum ser kravet om dokumentation af læring som led i et politisk projekt. Den faglige pædagog skal optimere barnets udvikling, og den fulde udfoldelse af barnet bliver grundlaget for den fulde udfoldelse af Danmark som vidensnation.

Impact

Maja Plum er meget efterspurgt som oplægsholder ved seminarer og andre faglige arrangementer i regi af fx FOA, kommuner og BUPL, der har finansieret Maja Plums post­doc. Ved diskussioner af nye styreformer i daginstitutioner citeres Maja Plum og hendes ph.d.-vejleder, lektor Peter Østergaard Andersen, hyppigt. Maja Plum har været den primære kilde i adskillige artikler om problematikken (Information, Berlingske, Politiken, videnskab.dk), men interessen for Maja Plums pointer er begrænset hos politikere med ansvar for implementeringen af styringen og læreplansarbejdet i institutionerne.

Læs mere

Se Maja Plums ph.d.-afhandling ”Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi” på hendes forskerprofil.