I am Fiction – Københavns Universitet

Forside > Arrangementer > Maj > I am Fiction

I am Fiction

Seminar om repræsentation af bevidsthed i film og litteratur med bl.a. Thomas Altheimer/Skade-Rasmussen Strøbech og Das Beckwerk.

Program

Onsdag 29. maj (KUA, 23.0.50)

12.00-13.30  Forevisning af Max Kestner & Thomas Altheimers film I Am Fiction
Om historien før, under og efter processen mellem (Helge Bille) Nielsen og Thomas Skade-Rasmussen Strøbech (Altheimer) ved Østre Landsret.

13.30-14.15  Henrik Skov Nielsen, Louise Brix Jacobsen og Rikke Andersen Kraglund (Center for Fiktionalitetstudier, AU): Offervilje.
I vores paper ser vi på bl.a. fiktionalisering og medialisering i filmen I Am Fiction (2012), ligesom vi trækker linjer mellem filmen og bogen Suverænen. Vi argumenterer for en forståelse af film og bog, hvor de gensidigt belyser og beriger hinanden.

14.15-15.00  Mette Pedersen Høeg: Voice-over fortællerens tvetydige dækning.
I Am Fiction (2013) skildrer protagonisten Thomas' kamp for at træde ud af rollen som skildret karakter og erobre fortællemagten. I mit oplæg vil jeg belyse, hvordan denne kamp bl.a. resulterer i en markant tvetydighed i filmens voice-over-fortælling samt diskutere forbindelsen mellem filmens internt fortællende instanser - voice-over'en og protagonisten - og de eksternt afsendende - instruktør Max Kestner og Thomas Altheimer.

Pause

15.15-16.00  Poul Behrendt: Det Partikulære, Navnet og Tallet. Et justitsmord i Østre Landsret?
Med udgangspunkt i det aristoteliske begreb om det partikulære viser jeg, hvordan det i Østre Landsret lykkedes forfatteren til Suverænen at overtale retten til at lægge en partsforklaring til grund for dommen, som er vildledende på tre punkter: Hvad angår begrebet ”fiktion”. Hvad angår begrebet ”afsæt”. Hvad angår begrebet ”politisk kunst”.  Det vises, at den betegnelse – roman – hvormed Suverænen blev markedsført i retten, ikke svarer til den fremstillingsform, der praktiseres i bogen selv, nemlig satiren, som udgår fra en fiktion stik modsat romanens. Afsluttende argumenterer jeg for, at rettens frifindelse af sagsøgte hviler på en krænkelse af sagsøger, som kan måle sig med den, der udløste retssagen.

16.00-16.30  Nielsen, død eller levende: Jeg taler til jer (på storskærm)

16.30-17.00  Thomas Altheimer: Slyngelæstetik

17.00-18.00  Afsluttende samtaler, med indslag af Nielsen på Skype fra Norge.

Torsdag 30. maj (KUA, 27.0.09)

10.00-10.45  Hanne Godtfeldt: Bang, Bakhtin, Behrendt
I en narratologisk analyse af Herman Bangs kortprosatekst "Foran Alteret" (1880) beskrives og diskuteres fortællingens narrative instanser og dens komplicerede udsigelse, hvor blandt andet en række stilbrud falder i øjnene. Til formålet forsøges Mikhail M. Bakhtins teorier om de narrative instanser og deres forskellige dialogiske kontekster samt hans idéer om flerstemmighed og tostemmighed suppleret med Poul Behrendts pragmatiske modeller til skelnen mellem diskurs og stemme, herunder hans tanker om diskursinvasion.

Uddrag af Foran Alteret (pdf)

Uddrag af Bakhtin (Word) 

10.45-11.30  Gorm Larsen: Bevidsthedsrepræsentation og spørgsmålet om kodning
Der er en tradition for at bestemme de forskellige former for bevidsthedsrepræsentation ud fra lingvistiske markører og koder. Ved  nærmere eftersyn vil jeg dog vise, at disse koder ikke kan stå alene – og ofte er minimeret eller utilstrækkelige –men er kontekstuelt indlejret. Denne analyse vil tage afsæt i Dorrit Cohns  klassiker Transparent Minds (1978) og Monika Fluderniks narratologiske værker fra 1990’er og 0’erne. På den baggrund vil jeg diskutere begrebet kontekstuel kodning – med støtte i Ann Banfield (Unspeakable Sentences, 1982), Wallace Chafe (Discourse, Consciousness, and Time, 1994) og Boris Uspensky (A Poetics of Composition, 1973)/Roger Fowler (Linguistic Criticism, 1996).

11.30-12.00  Opsamling

Pause

13.00-13.45  Marianne Stidsen: Nye naturlige narrationer
I mit oplæg vil jeg diskutere narratologen Brian Richardsons begreb 'unnatural narration', som er udmøntet til beskrivelse af de postmoderne fortællingers angiveligt anti-mimetiske former, og sætte det i forhold til nyere postfreudiansk psykologi. Formålet er at få klarhed over, om det er de postmoderne fortællinger, der er unaturlige, eller om deres særlige formsprog snarere kan begrundes i, at de udfolder en bevidsthedsrepræsentation af en anden karakter end de moderne fortællingers. Det litterære hovedeksempel vil være Jan Kjærstads Wergeland-trilogi.

13.45-14.30  Erik Skyum-Nielsen: Sønderborgs svar på Joyce og Beckett
Med udgangspunkt i den kortfattede, men gennem sin nyvurdering virkelig berettigede læsning af prosaisten Christian Skov (f. 1922) i femte bind af ”Dansk litteraturs historie” vil foredraget dels belyse litteraturhistoriske fejltagelsers sejlivede beståen, dels understrege nødvendigheden af til stadighed at skærpe fortælleanalysens beskrivelsesredskaber.

14.30-15.15  René Rasmussen: Referent, diskurs og egennavn.
Med udgangspunkt i to traditioner for anti-mimesis – den dekonstruktive (Niels Egebak) og den pragmatiske fiktionalitetsteori  – vil jeg se på forholdet mellem referent, diskurs og egennavn. En tese herfor er, at der formentlig ikke findes non-referentiel litteratur, men at litteratur også suspenderer referenten i et vist omfang. Det ses også i egennavnet, der i f.eks. autofiktion går igen hos forfatter og hovedperson, men som i (para)teksten indskriver en særlig død.

15.15-15.45  Opsamling