Oliver Wiant Rømer Holme

• Præsentation

Mit Ph.d.-projekt gentænker den kunsthistoriske opfattelse af mellemkrigstidens såkaldt sociale kunst i Danmark. Ved at betragte social kunst som en revolutionerende modernistisk impuls, udfordrer projektet etablerede kunsthistoriske narrativer om dansk modernisme, der historisk set har favoriseret surrealismen, abstraktion og kunstnere med tilknytning til kulturradikalismen.

Periodens kunst udfoldede sig i skyggen af mellemkrigstidens politiske klima og den fascistiske ideologis fremmarch i Europa. Gennem 1920’erne og 30’erne blev værker af kunstnere som Aksel Jørgensen, Marlie Brande og Anton Hansen reproduceret og benyttet som illustrationsstof i kunstneriske og politiske tidsskrifter. På trods af interne stridigheder på den intellektuelle venstrefløj, var redaktionerne på tidens marxistiske og kulturradikale tidsskrifter forenet gennem deres antifascistiske linje. Denne modstand var ikke desto mindre splittet når det kom til spørgsmål om politisk og æstetisk strategi. Projektet vil redegøre for disse politisk-æstetiske strategier og analysere hvordan de kommer til udtryk i de sociale kunstneres værker. I forlængelse heraf vil projektet diskutere årsagerne til, at den sociale kunst ikke har opnået større kendskab og anerkendelse i nyere tids kunsthistorieskrivning i Danmark og Europa.

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden