23. august 2011

Ph.d.afhandling: Universitetsreformer er tilbageskridt

Universitetsreformer

Forklaringen bag den stigende markedsorientering og standardisering af universitetsuddannelserne i Danmark ligger ikke - som ellers ofte antaget - i Bologna-processen; der er den europæiske reformproces af de videregående uddannelser. Sådan lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

- Ansvaret for den erhvervsorientering af universitetsuddannelserne, der har fundet sted op gennem 00'erne, ligger derimod i en selvstændig politik fra det danske videnskabsministerium, forklarer ph.d.-stipendiat Laura Louise Sarauw fra Afdeling for Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Snævert fokus på arbejdsmarkedet

Laura Louise Sarauw har som den første forsker sammenlignet danske og internationale dokumenter i Bologna-processen, der blev indledt i 1999. De internationale dokumenter fastsætter fire formål med en universitetsuddannelse nemlig personlig udvikling, demokratisk udvikling, vidensudvikling og arbejdsmarkedsrelevans.

- Men i de nationale universitetsreformer, som er blevet gennemført med henvisning til Danmarks deltagelse Bologna-processen, har man udelukkende fokuseret på at orientere uddannelserne mod arbejdsmarkedet. De politiske krav, fx i den danske udgave af den såkaldte kvalifikationsnøgle, som har dannet grundlag for uddannelsesudviklingen siden 2003, betoner hverken viden eller personlig udvikling som et mål for universiteterne, forklarer Laura Louise Sarauw.

Politisk opgør med universitetstraditionen

Ifølge Laura Louise Sarauw kan de danske universitetsreformer fra 2003 ses som et opgør med centrale værdier i den danske universitetstradition - et opgør som ikke afspejles internationalt.

- De danske dokumenter fokuserer næsten udelukkende på arbejdsrelevante mål. Der er naturligvis ingen, der er uenige i, at de studerende skal have noget med, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Men sådan som jeg ser det, er problemet med de danske reformer, at fokus samtidig forsvinder fra den faglige viden og evnen til refleksion.

- Jeg har sammenlignet de tidligere og nuværende studieordninger på 10 forskellige humaniora-uddannelser. Det jeg kan se er, at alt det, vi tidligere har brystet os af at have på vores universitetsuddannelser, fx fokus på faglig fordybelse og selvstændig problemløsning, mange steder helt er forsvundet som mål i de nye studieordninger.

Laura Louise Sarauw kalder de danske reformer for 'klassisk industrisamfunds-tænkning' - altså en tænkning, hvor det handlede om 1:1-orientering mod helt konkrete anvendelsesfunktioner og mere samlebåndsagtige jobtyper, som typisk ikke krævede den store fleksibilitet, refleksion eller evne til selvstændig læring og problemløsning.

- Derfor står de danske universitetsreformer også i skarp kontrast til både Danmarks globaliseringsstrategi og de internationale mål med Bologna-processen, som handler om fleksibilitet og livslang læring og om at kunne reflektere over og kunne omsætte sin viden i nye kontekster, konkluderer Laura Louise Sarauw.

Kontakt

Ph.d. Laura Louise Sarauw
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
E-mail: lls@hum.ku.dk
Mobil: 28 95 92 67