20. oktober 2015

De 'brune' rappere har indtaget den danske rapscene

Dansk rap

De sidste fem år har den dansksprogede rapscene udviklet sig fra at være overvejende domineret af ’lyserøde’ rappere til at få et langt mere kosmopolitisk udtryk. Det skyldes bl.a., at en række rappere med synlig minoritetsbaggrund har forladt undergrunden og er rykket ind på den etablerede scene. Som den eneste forsker i Danmark har ph.d. Kristine Ringsager fra Københavns Universitet fulgt en gruppe af rapperne i denne forandringsperiode – en periode hvor rapperne er gået fra at beskrive den dansksprogede rapscene som præget af ’racesegregation’ til at tale om 2014 som ’perkernes år’ for dansksproget rap og hiphop.

Rappere som Sivas, Marwan, Amro, Kesi, Young, Højer Øye, MellemFinga’Muzik og Censur er på få år gået fra at spille for en lille skare af indviede rap-aficionados til at være kendt af hele P3-Danmark. I en ny afhandling har ph.d. Kristine Ringsager fulgt en gruppe af 'brune' rappere, og i afhandlingen beskriver hun bl.a., hvordan rappere med synlig minoritetsbaggrund navigerer i forhold til deres ’andethed’ på en rapscene, hvor andetheden både er noget de kan kapitalisere på, men også er noget, der fastlåser dem i nogle bestemte roller:

- Rapscenen sætter nogle bestemte stereotyper i spil, og den bølge af rap, der med Sivas i spidsen har haft succes de seneste år, står fx frem på baggrund af en ’andethed’, der af mange forbindes med det lidt farlige, med gaden og imaget som gangster. Og det sælger. Problemet er dog, at rapperne hurtigt kan føle sig fanget i rollen som ’indvandrerrappere’ – noget de meget gerne vil ud over. De vil gerne aktivere deres ’andethed’, som et kreativt udtryksmiddel, men de vil ikke udelukkende ses på baggrund af den. Det er en svær balancegang. Men i bund og grund vil de jo bare gerne have anerkendelse for deres kunstneriske output, for musikken, forklarer Kristine Ringsager.

Ali Sufi er rapper, rapcoach, medstifter af og direktør for pladeselskabet Grounded og medieplatformen Sorte Får Medier og uddannet cand.scient.adm fra RUC og en af hovedsamtalepartnerne i Kristine Ringsagers ph.d.-afhandling. Foto: Ahmed Simsek

Rappere som socialarbejdere

Den del af den dansksprogede rapscene, som Kristine Ringsager har undersøgt, spænder fra lokale undergrundsmiljøer, over en kommerciel musikbranche til arbejdet med rap og hiphop i den sociale integrations- og medborgerskabssektor. I sin forskning har hun haft to indfaldsvinkler – musikbranchen og det, hun kalder ’rap som ressource-industrien’.

- Som en del af den integrationspolitik, der er blevet ført i 00’erne, er der blevet tilført mange penge til sociale projekter, bl.a. rapprojekter for marginaliserede unge. Det har skabt en slags ’rap som ressource-industri’, der fungerer parallelt med musikbranchen, og hvor mange brune rappere er ansat. Jeg har fulgt en række af de rappere, som bruger musikken til at skabe social forandring inden for de her projekter. De er udøvende artister, der bliver hyret til at coache og undervise de helt unge, som systemet har svært ved at få fat på. Derfor får rapperne en medierende rolle mellem systemet og de unge, som på mange måder sætter dem i en prekær position, der både er magtfuld, men hvor de også risikerer at blive klemt og miste respekt blandt de unge, der potentielt både er deres fans og deres ’klienter’, forklarer hun.

God timing

I den periode musikantropologen har fulgt rapscenen, har den gennemgået en stor forandring, og hun har gennem sin feltforskning kunnet følge disse forandringsprocesser på nært hold.

- Der er sket en kommercialisering af andetheden, hvor bl.a. undergrundsrappere som Sivas og Amro er kommet frem, ikke mindst ved at bruge deres eget gadesprog – en multietnolekt, der bruger en masse låneord fra arabisk, tyrkisk, engelsk m.m. Gennem musikken fortæller de historier om, hvordan det er at være brun i Danmark, men de leverer det i en form, så det samtidig gør sig godt på fx diskotekerne. Da jeg startede mit feltarbejde i 2010 kunne de her rappere ikke få sådanne spillejobs, for, som de selv sagde, så var diskotekerne ikke interesserede i at tiltrække brune unge. Samtidig var dansk rap generelt inde i et dødvande på det tidspunkt. I slutningen af mit feltarbejde var det ikke længere det samme problem for denne gruppe mennesker, for der var der kommet en helt anden hype omkring dem. Det synes at være en kombination af en holdningsændring  i samfundet, en musikalsk tilpasning af rappernes udtryk – og af deres andethed – og en øget aktivisme ’bag’ scenen, som har gjort, at rapperne har formået at tilføre noget nyt til den dansksprogede rapscene, siger Kristine Ringsager.

Fra 'andet' til almindeligt

Udviklingen har også betydet, at rapperne nu selv oplever, at de kan være med til at give et mere kosmopolitisk udsyn og et andet billede af, hvad det vil sige at være dansker – og hermed bruge musikbranchen til at skabe social forandring i samfundet.

- Nogle bruger rappen som politisk aktivisme, mens andre gør det mere indirekte, fx gennem udvidelsen af det danske sprog. Men fælles for dem er, at de ikke anstrenger sig for at lyde som ’de lyserøde’ rappere, som tidligere ellers dominerede rapscenen. De åbner derimod, gennem musikken, op for en bredere accept og legitimering af ’andetheden’ – noget der pga. hypen omkring dem måske kan være med til at normalisere og hverdagsliggøre denne ’andethed’, men som samtidig indebærer en risiko for at bestemte stereotype billeder af brune rappere og brune unge mænd i generel forstand fastholdes, siger Kristine Ringsager.

Kontakt

Ph.d. Kristine Ringsager
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Mobil: 25 21 35 65
E-mail: kringsager@hum.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam
Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Mobil: 29 92 41 69
E-mail: pmunch@hum.ku.dk