16. marts 2015

Digitalisering bør tage udgangspunkt i borgernes hverdag

den digitale borger

Når staten udvikler digitale løsninger til danskerne som en del af digitaliseringen af borgerne, sker det ofte på en måde – og i et sprog – som ikke er i øjenhøjde med borgernes hverdagsliv. Der er for stort et fokus på it-systemer og på borgernes it-færdigheder. Det konkluderer Sara Marinus Jensen i sin ph.d.-afhandling, hvor hun har observeret og interviewet seks familier i deres hjem for at finde ud af, hvordan de er digitale i deres hverdag.

Foto: borger.dk

En digital borger modtager selvfølgelig digital post.

- De seks familier, jeg har fulgt i forbindelse med min afhandling, vidste faktisk ikke altid, hvornår de var inde på en offentlig hjemmeside. De var meget mere optagede af at få løst et konkret problem i deres hverdag – som fx at finde ud af, hvordan man får tilladelse til at bygge en udestue til sit hus. De tænkte med andre ord ikke, at de skulle ind i et digitalt offentligt univers. De tænkte og gjorde helt dagligdags ting, som de forsøgte at finde hjælp til på nettet, fortæller ph.d. Sara Marinus Jensen fra Københavns Universitets Informationsvidenskabelige Akademi.

Ifølge Sara Marinus Jensen kan en borger således sagtens være fuldt ud it-kompetent uden dog at vide, hvad den fælles indgang til det offentlige Danmarks digitale løsninger, borger.dk, er, eller hvad det skal bruges til.

- Og det er jo ikke, fordi borger.dk eller andre offentlige it-løsninger nødvendigvis fejler noget. Det er mere, fordi det er det nære og hverdagen, der betyder noget for borgerne. Det er bare ikke det, der bliver kommunikeret fra det offentlige – det er snarere historier om store forkromede systemer, og hvor nem din hverdag bliver, hvis du bliver en digitaliseret borger – og det kan være svært at genkende sig selv i, hvis man bare gerne vil have hjælp til at bygge en udestue.

For stort fokus på manglende it-kundskaber

Sara Jensen havde meget bevidst valgt at følge familier og mennesker, som hun var sikker på havde de nødvendige it-færdigheder til at begå sig i det digitale offentlige rum. Den måde, som de offentlige myndigheder kommunikerer digitalisering på, kommer nemlig meget ofte til at handle om it som et problem og en hurdle for ”it-svage” danskere.

- Jeg valgte at fokusere på dem, der godt kan begå sig i den digitale verden, fordi de jo burde have taget de offentlige systemer til sig og være blevet ”digitale borgere”. Og de fik da som regel også klaret de ting, de gerne ville klare – og nogle gange ved hjælp af offentlig it, men uden at være klar over, at nu har jeg kontakt med det offentlige. F.eks. var der en af fædrene i en af familierne, der foreslog Facebook som en offentlige hjemmeside, efter jeg havde spurgt ham om, hvilken offentlig hjemmeside han oftest brugte, fortæller Sara Jensen og fortsætter:

- Deres brug af digitale løsninger – om de så kommer fra den offentlige sektor eller ej - sker som en naturlig forlængelse af deres daglige praksisser. Derfor foreslår jeg også i afhandlingen, at vi forstår digitale løsninger ikke blot som systemer eller værktøjer, der bliver skabt af den offentlige sektor til brug for borgerne, men som digitale løsninger, der bliver skabt sammen med de mennesker, der interagerer med dem i hverdagen. Det er en anden måde at forstå relationen mellem teknologi og menneske, der skal åbnes op for.

Sara Jensen argumenterer derfor, at man i stedet for at tale om ”digitalisering af borgerne” mere præcist taler om en ”digitalisering med borgerne”, og at myndighederne inddrager borgerne og deres hverdagserfaringer i udviklingen af digitaliseringsstrategierne.

Kontakt

Ph.d. Sara Marinus Jensen
Københavns Universitet – Det Informationsvidenskabelige Akademi
Mobil: 61305044
Mail: btg539@iva.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk