10. januar 2015

Svært overvægtige kan lære os om vægttab

fedme

Hvorfor kan svært overvægtige mennesker ikke bare tage sig sammen, omlægge deres kost og tabe sig? Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at erfaringerne fra patienter, der har gennemgået en fedmeoperation, kan lære os alle noget om vægttab: hvis vi skal ændre spisevaner, kræver det, at vi tager hensyn til de oplevelser, vi har haft med mad, vi godt kan lide at spise – så det at spise stadig bliver forbundet med livskvalitet.

- Diætister, sundhedsfagligt personale og de svært overvægtige kan alle regne i kalorier, men alligevel er det svært at få denne viden omsat til et varigt vægttab. Det er det, fordi oplevelser og vaner i forbindelse med at spise er svære at ændre, for de er knyttet sammen med både velvære, identitet og en kropslig erfaring. Min forskning viser, at det derfor kan være nødvendigt, at sikre en mulig forbindelse til den tidligere uhensigtsmæssige levevis, hvis man skal forbedre mulighederne for varigt vægttab og sikre en oplevelse af livskvalitet for den, der skal tabe sig, siger postdoc Line Hillersdal, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Situating Hunger and Fullness through the Lived Body ved Københavns Universitets tværfaglige forskningsprogram Governing Obesity.

Line Hillersdal har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet 32 patienter, der har gennemgået en gastrisk bypass operation – en forsnævring af mavesækken. Studiet har haft fokus på de interviewede personers oplevelser af spisning før og efter operationen.

Omfattende forandringer af spisevaner

En gastrisk bypass operation er et omfattende indgreb, der medfører store forandringer af spise- og kostvaner: Efter operationen kan patienten ikke længere spise store mængder mad på én gang, men skal til gengæld spise små mængder mad ofte. De vil også skulle spise helt andre ting, end de plejer, da fedt-, sukker- og fiberholdig mad kan fremkalde ubehag i den nye mave.

- For flere strider omlægningen af kost imod den måde, som de kan lide at spise på; både spiseoplevelsen og det sociale samvær omkring spisningen bliver ændret – og for nogen føles det endog som et overgreb, fortæller Line Hillersdal og fortsætter:

- Mange af mine informanter forbinder det at føle sig mæt med at kunne spise fødevarer i store mængder eller fødevarer, som på papiret er usunde. Det ændrer operationen ikke på. Derfor kan det være problematisk, når eksempelvis diætister fortæller dem, at de skal spise meget mere grønt, og at hvis de skal forkæle sig selv, så må de nøjes med et lille stykke mørkt chokolade.  Dem, jeg har interviewet, siger at de køber mørk chokolade, men at det bare ligger i skuffen, for det er ikke det, som de forbinder med en god spiseoplevelse.

’Himmerigsmundfulde’ kan være en hjælp til vægttab

Det er meget forskelligt, hvordan de opererede informanterne tackler begrænsningen af deres muligheder for at spise som tidligere. Nogle er i stand til at omlægge deres spisevaner, mens andre bliver deprimerede, får spiseforstyrrelser og påbegynder igen vejen mod overvægt. Atter andre finder små smutveje, som gør dem i stand til at omlægge kosten, mens de holder fast i følelsen af velbehag ved at spise på en bestemt måde.

- Flere omtalte i en eller anden form, det som én kaldte for ’himmerigsmundfulde’ – altså en koncentreret mængde af noget, som man virkelig godt kan lide, og som ellers går imod den sunde livsstil som for eksempel ristet toast med smør. På den måde opnår man den efterspurgte smagsoplevelse uden at spise uhensigtsmæssigt meget af en usund fødevare.

Selvom de svært overvægtiges kamp for at tabe sig og omlægge kosten kan forekomme exceptionel og ekstrem, så kan deres oplevelser forbundet med den gastriske bypass operation ifølge Line Hillersdal lære andre noget vigtigt om ændrede kost- og spisevaner.

- Chancerne for et varigt vagttab forøges, hvis den der skal tabe sig, kan fastholde en forbindelse til det, de selv oplever som den gode spiseoplevelse. Denne forbindelse kan eksempelvis etableres gennem ’himmerigsmundfulde’.

Kontakt

Line Hillersdal
Saxo-Instituttet – Københavns Universitet
E-mail: njh933@hum.ku.dk
Telefon: 30 29 82 21

Kommunikationsmedarbejder Mads Christoffersen
Saxo-Instituttet – Københavns Universitet
E-mail: xml234@hum.ku.dk
Telefon: 22 21 48 49