01. oktober 2014

Antikke myter gjorde litteraturen moderne

myter og litteratur

I slutningen af 1500-tallet blev antikkens myter igen yndet læsning, og de blev ivrigt genfortalt af tidens førende forfattere i bl.a. Spanien, England og Italien. Gendigtningerne af myterne gav forfatterne mulighed for at skrive om kontroversielle emner – som incest, voldtægt, begær og utroskab – uden at få religiøse og verdslige censorer på nakken. Og i denne brug af fiktionen ligger, ifølge ny doktorafhandling, kimen til den moderne forståelse af litteratur som uafhængigt kritisk rum.

I løbet af 1500-tallet blev den romerske forfatter Ovids mytologiske fortællinger Forvandlinger oversat til en række sprog, blandt andet spansk, italiensk og engelsk, og snart begyndte forfattere over det meste af Europa at skrive tekster med afsæt i myterne. Tekster, som var meget bevidste om modsætningerne mellem de vilde hedenske myter og den kristne tros dogmer.

Myten om jagtgudinden Diana og jægeren Aktæon malet af Guiseppe Cesari i 1603

- Barokkens mytologiske litteratur, som vi ser den hos spanske forfattere som Góngora, Calderón og Quevedo, men også hos Shakespeare i England og Marino i Italien, balancerer på en knivsæg: På den ene side er den en tilsyneladende uskyldig, kreativ gendigtning af klassiske myter, og på den anden side fungerer den som ventil for diskussion af temaer, som var aktuelle men også kontroversielle i de samfund, forfatterne levede i. Og den tvetydighed og kompleksitet gør baroklitteraturen moderne, fortæller lektor Sofie Kluge, som netop har forsvaret sin doktorafhandling om mytologisk litteratur Diglossia – The Early Modern Reinvention of Mythological Discourse ved Københavns Universitet. Se video af forsvaret.

Overraskende moderne

I 1500- og 1600-tallets Europa kunne forfatterne ikke skrive, hvad de havde lyst til på den måde, de gerne ville, men var underlagt streng kontrol og censur. Sofie Kluge læser i sin afhandling både italienske og engelske værker af blandt andre William Shakespeare, som trak flittigt på Ovids fortællinger, men analyserer primært værker af en række spanske barokforfattere. Det er der en god grund til, forklarer hun, selvom de fleste af forfatterne er mere eller mindre ukendte i dansk sammenhæng.

- Alle europæiske samfund var i bund og grund religiøse i 1600-tallet, men der var et særligt stort ideologisk pres i det katolske Spanien, og derfor blev gendigtningen af myterne her i særlig grad en ventil for italesættelsen af kontroversielle emner, siger Sofie Kluge.

Ingen andre steder var den mytologiske litteratur mere tvetydig og kompleks end netop i den spanske barokkultur, der ifølge Sofie Kluge var mere ivrig efter at opretholde kristen seksualmoral end nabokulturerne, mere besat af forskellen mellem sandhed og hedensk fiktion, og mere stålsat i sin klapjagt på hedensk skæbnetro – men alligevel lige så fascineret som alle andre af de grundlæggende menneskelige erfaringer, der relaterer til erotisk begær, den menneskeskabte menings vilkårlighed og skæbnens magt.

- På den måde anskueliggør den spanske baroks mytelitteratur på fremragende vis en væsentlig kulturel funktion, der gjorde sig gældende for periodens europæiske mytologiske litteratur generelt, og som peger frem mod vores moderne opfattelse af litteratur som et rum for, blandt andet, kritisk diskussion af de normer og værdier, samfundet bygger på.

Kontakt

Lektor Sofie Kluge
Københavns Universitet
Mobil: 29 92 39 32