03. marts 2014

Dokumentarfilmen ændrer vores globale udsyn

Dokumentarfilm

Professor Ib Bondebjerg undersøger i sin nye bog Engaging with reality; Documentary and Globalization, hvordan globale udfordringer bliver behandlet i dokumentarfilm med en dybde, som nyhedsmedierne ikke kan præstere.

Det faktum, at dokumentaren kan påvirke magthavere, og at film, der viser et stykke af virkeligheden, har fået større indflydelse i den offentlige debat, har professor Ib Bondebjerg fra Københavns Universitet netop skrevet om i sin nye bog ”Engaging with reality – Documentary and Globalization”. I den stiller han skarpt på forholdet mellem digitaliseringen og globaliseringen og på, hvordan vores tids mediekultur fungerer.

Foto: Nordisk Film

Still fra dokumentarfilmen Armadillo, 2010.
Foto: Nordisk Film

- Bogen handler om, hvad der er sket i mediekulturen siden 2001 med særlig fokus på dokumentarfilm. Den argumenterer for, at vi lever i en ny kultur, hvor mediernes billeder af det, man kunne kalde de andre - de andre verdner, de andre lande, de andre kulturer - er meget mere intens i vores hverdag. Vor tids medier giver os en mere løbende og direkte adgang til steder og begivenheder i hele verden, stort set lige efter hændelserne har fundet sted. Sådan var det ikke for 10-15 år siden, fortæller professor Ib Bondebjerg og uddyber:

- Den lette tilgang til information på internettet og i tv betyder, at den måde, vi mennesker opfatter og ser hinanden på, er forandret både på det mentale og på det sociologiske plan.

Dokumentarfilmen rykker ved fordomme

- Noget af det, der er sværest for os mennesker, er at forstå andre folk og måske især fremmede kulturer, som i deres umiddelbare udtryk ligger fjernt fra vores eget, siger Ib Bondebjerg og fortsætter:

- Hvis vi konstant får præsenteret billeder af eksempelvis muslimer, som enten optræder med bomber i hænderne eller er iført selvmordsjakker, så skaber det - alt efter ens observans - en bestemt forestilling hos os og bekræfter eller etablerer dermed fordomme.

Her mener professoren, at dokumentarfilmen kan nuancere vores opfattelser af hinanden:

- Der er nogle universelle sider, af den måde, vi mennesker fungerer på i forskellige sammenhænge, og jeg synes, at dokumentarfilmen har sin særlige styrke ved at få de historier og de menneskelige skæbner frem ved at komme bagom overfladen. Tag eksempelvis Eva Mulvads film ”Min lykkes fjender” der handler om den afghanske kvindelige politiker Malalai Joya, som er den første kvinde, der stiller op i det mandsdominerede samfund for at blive valgt til det nye parlament. Filmen følger Malalai til valgmøder, den følger hende, når hun arbejder som konsulent for særligt udsatte osv. Det betyder, at vi kommer ind i den afghanske virkelighed på en måde, som vi kan identificere os med. Filmen når ned under den overflade, som den daglige nyhedsstrøm aldrig rigtig får prikket hul i, pointerer professoren.

Nyhederne halter bagefter

Mange af os følger antageligt verdens hændelser gennem de daglige nyhedsudsendelser, og det kan ifølge Ib Bondebjerg være ganske fint. Men det efterlader seerne med en mangelfuld baggrundsviden.

- Nyhederne præsenterer korte indslag, og ofte er det samme indslag, der kører i ring igen og igen dagen lang. Nyhedsformidlingerne har hverken tid eller ressourcer til at komme hele vejen rundt om eksempelvis krigen i Afghanistan, fortæller Bondebjerg og understreger, at der til gengæld er massevis af dokumentarfilm, som går meget længere ind i den afghanske virkelighed og i andre virkeligheder.

- Netop fordi dokumentarfilmen viser konkrete menneskelige historier om autentiske personer i de egne af verden, som historien udspiller sig i, giver dokumentaren et billede af virkeligheden, som nyhedsmedierne slet ikke kan præstere, konstaterer professoren.

Krigen i Afghanistan er et af flere temaer i bogen, som Ib Bondebjerg beskæftiger sig med for at illustrere mediekulturens ændringer det seneste årti. Han analyserer også finanskrisen, klimaproblematikken samt migration og multikulturalisme. Og med de forskellige temaer og analyserne viser Bondebjerg, lige præcis hvad dokumentarfilmen er, og hvad den kan:

- Min pointe er, at dokumentarfilmen egner sig særdeles godt til at bringe den globale virkelighed tæt på os. Den fortæller sandfærdige menneskelige historier om alle mulige aspekter af virkeligheden, og ved at gøre det klæder dokumentaren os simpelthen bedre på til at forstå den globale virkelighed, vi lever i.

Ib Bondebjergs bog ”Engaging with reality – Documentary and Globalization” kan købes på Søndre Campus på Københavns Universitet eller hos diverse internet-boghandlere.