Sammenlignede sagastykker

Njals saga, kapitel 8

A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:

Brødrene Høskuld og Hrut red vester til Reykedal, og tog til gæst på gården Lund, hvor Bjørn Gulberes søn Thjostolf boede. Der var falden en stærk regn om dagen, så folk var bleven våde, og der blev tændt langilde. Bonden Thjostolf sad mellem Høskuld og Hrut, og på gulvet gik to drenge og legede, som blev opfødte hos Thjostolf, og en lille pige gik og legede med dem; de snakkede alle slags, thi de havde ingen forstand. Den ene af drengene sagde: "Jeg skal være Mård, og jeg stævner dig til at miste din kone af den grund, at du ikke har kunnet have ægteskabelig omgang med hende." Den anden svarede: "Jeg skal være Hrut og erklærer dig skilt fra alt krav på godset, hvis du ikke tør stride med mig." Dette gentog de nogle gange, og der opstod stærk latter blandt hjemmemændene.

B) Kim Lembeks nye oversættelse:

De to brødre, Høskuld og Rud, red vestpå til Røgdal og overnattede på
Lund. På det tidspunkt boede Tjostolf, Bjørn Guldbærers søn, der. Det
havde regnet meget om dagen, og folk var blevet våde, og der blev tændt op
til maden. Tjostolf Bonde sad mellem Høskuld og Rud. På gulvet legede to
drenge, som Tjostolf forsørgede, og der var også en pige med i deres leg. De
knevrede løs, for de var ikke klogere. Den ene af drengene sagde: »Nu leger jeg Mård og lægger sag an for at få din kone fra dig med den begrundelse, at du ikke har pulet hende.« Den anden svarede: »Så er jeg Rud. Jeg siger, at du mister alle krav på
pengene, hvis du ikke tør slås med mig.« Det sagde de nogle gange. Så slog husets beboere en høj latter op.

Njals saga, kapitel 35

A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:

Han sprang op, steg frem over bordet og sagde: "Hjem vil jeg drage, og bedst var det, at du trættedes med dine egne hjemmemænd og ikke i anden mands hus; desuden har jeg Njal mangen hæder at lønne og vil ikke være din kastkæp." Derpå tog de hjem. "Husk det, Bergthora," sagde Halgerd, "at vi ikke er skilte dermed;" hvortil Bergthora svarede, at det skulle vorde hende til liden både. Gunnar blandede sig ikke deri og tog hjem til Hlidarende og var hjemme hele vinteren. Sommeren led nu til altingstiden.

B) Njals saga, kapitel 35, Kim Lembeks nye oversættelse

Gunnar sprang op og trådte hen over bordet og sagde: »Jeg tager hjem.
Og det ville se bedre ud, hvis du ikke skændtes i andre menneskers hus, men
kun med dine folk derhjemme. Desuden har jeg meget at takke Njal for, og
jeg er ikke så tåbelig at lade mig ægge af dig.«
Så tog de hjem.
»Husk, Bergtora,« sagde Halgerd, »at vi to ikke er færdige med hinanden.«
Bergtora sagde, at det ville hendes sag ikke blive bedre af. Gunnar forholdt
sig tavs og tog hjem til Liende og var hjemme hele vinteren. Nu går sommeren
frem til tiden for Altinget.