19. juni 2014

I krydsild mellem danske forfattere og karikaturtegnere

Karikatur

Kierkegaard kaldte Grundtvig ’en jodlende friskfyr’, Georg Brandes kaldte Johanne Luise Heiberg ’en gaas’, og Klaus Rifbjerg har kaldt Henrik Stangerup for ’vandhovedet fra Møn’. Litteraturen i Danmark er fyldt med fornærmelser og fejder, og få har portrætteret disse fejder så skarpt som karikaturtegnerne.

I sin nye bog, ’Karikaturland’, der netop er udkommet på Forlaget Vandkunsten, sætter professor Martin Zerlang fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet fokus på forholdet mellem karikaturtegningerne og litteraturen.  I bogen giver litteraten en fremstilling af den danske karikaturtegnings historie belyst gennem dens samspil med litteraturen, og han giver signalementer af tegnere som bl.a. Storm P, Bo Bojesen og Anne-Marie Steen Petersen og forfattere som Kierkegaard, H.C. Andersen, Hans Scherfig og Suzanne Brøgger.

- I mit arbejde med bogen har det været ret interessant at se, hvordan fejde på fejde har skanderet den danske litteraturs historie, og hvordan fejderne har betjent sig af karikaturen som et af deres vigtigste våben. Man kan sige, at fejderne har haft den gunstige virkning, at de har fået både forfattere og tegnere til at skærpe deres fremstillingsmidler, forklarer Martin Zerlang.

Karikaturer centrale i dansk litteratur

Det har overrasket Martin Zerlang, at der er så mange kontaktflader mellem karikaturtegning og dansk litteratur.

- Der er masser af eksempler på kontakt. Fx gjorde Gustav Wied karikaturtegnere til centrale personer i sine værker, Tom Kristensen debuterede i et karikaturblad, Karen Blixen tegnede til et karikaturblad, Hans Scherfigs far var direktør for det hoffenbergske etablissement, som udgav Blæksprutten, og Storm P praktiserede også gerne karikaturen i sit tusindkunstneri, fortæller Martin Zerlang.

På spørgsmålet om favorittegnere lyder svaret:

- Alfred Schmidt er en favorit, når det gælder evnen til at skabe en komisk særverden. Eigil Petersen er en favorit med sin overtrumfende streg, lidt en pendant til Johannes V. Jensens skrivestil – og så har han i øvrigt lavet en af de sjoveste karikaturer af samme Jensen. Og så har Politikens Philip Ytournel med sin skildring af kritikeren Lars Bukdahl som en haj på fuld fart mod de solbrunede forfattervenner Morten Sabroe og Ib Michael ajourført karikaturtraditionen på allerbedste vis, mener Martin Zerlang.

Moderne kunstnere

En god karikaturtegner skal i Martin Zerlangs øjne være præcis og fantasifuld.
- Karikaturtegningen har jo en mærkelig dobbelthed. Den er objektiv og subjektiv, bundet og fri. På den ene side skal den være realistisk og tage sit offer på kornet. På den anden side kan kan den forholde sig frit til eksisterende grænser. Når karikaturtegnerne stod fadder til megen moderne kunst, var det fordi de eksperimenterede, undertiden helt vildt. Baudelaire hyldede Daumier som moderne kunstner, ikke bare som moderne bladtegner, og digteren Hugo von Hoffmannsthal sagde, at det var karikaturtegnerne, der gjorde den moderne virkelighed tilgængelig for kunstnerisk fremstilling, fortæller Martin Zerlang.

Hvad angår den aktuelle virkelighed siger han:

- Jo, karikatur og satire lever i bedste velgående, selvom energien I nogen grad er flyttet over i andre medier. Man kan tænke på tv-satire, og man kan tænke på raptekster. Og fænomenet battling er en videreførelse af de fejder, som oprindelig fik tegnere og forfattere til at gribe pennen.

Kontakt

Professor Martin Zerlang
E-mail: zerlang@hum.ku.dk
 
Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam
Mobil: 29 92 41 69
E-mail: pmunch@hum.ku.dk